Brunkagen stammer helt tilbage fra middelalderen. Som de fleste af vores øvrige julesmåkager, blev de dog først en udbredt spise, da støbejernskomfurerne indtog landets køkkener i midten af 1800-tallet. Dengang brugte man betegnelsen peberkage om brunkagen – “at pebre” betød nemlig ikke oprindeligt at tilsætte peber, men at krydre.

Man kan finde opskrifter på jødekager, der daterer sig helt tilbage til 1856. Ingen ved helt, hvorfra kagens navn stammer, men madhistorikerne er dog enige om, at opskriften kommer fra jødiske bagere, som der var mange af i København i 1800-tallet. Dengang dryssede man kagerne med kardemomme, hvor de fleste i dag drysser med kanelsukker.

De første opskrifter på klejner stammer fra 1700-tallet, men kagen blev allerede nydt i Danmark helt tilbage i det 14. århundrede. Det skyldes, at klejner jo ikke skal bages, men koges – og madlavningen dengang foregik for de flestes vedkommende udelukkende over et åbent ildsted. Klejnen er formentlig den af de danske julesmåkager, der har bevaret mest af sin oprindelige smag og sit originale udseende.

Pebernødder kan dateres helt tilbage til middelalderen, hvor de oprindeligt blev lavet af en rest af rugbrødsdej æltet med forskellige krydderier, honning og – hvis der var råd til det – også et par æg. De blev bagt uden hævemidler over ildstedet, hvilket har gjort, at de var hårde som nødder. Dengang var sukker og søde sager langtfra noget, man fik til hverdag, så de små, søde, krydrede pebernødder har været en sjælden luksus.