Pebernødder
Pebernødder kan dateres helt tilbage til middelalderen, hvor de oprindeligt blev lavet af en rest af rugbrødsdej æltet med forskellige krydderier, honning og – hvis der var råd til det – også et par æg. De blev bagt uden hævemidler over ildstedet, hvilket har gjort, at de var hårde som nødder. Dengang var sukker og søde sager langtfra noget, man fik til hverdag, så de små, søde, krydrede pebernødder har været en sjælden luksus.
Ingredienser
180 g Dansukker Sukker
1 æg
2 spsk. piskefløde
250 g mel
1/4 tsk. hjortetaksalt
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt hvid peber
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødt nellike
100 g smør
Instruktioner
Pisk sukker og æg til en luftig æggemasse og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggemassen – dejen er meget fugtig. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time.
Form dejen til 2-3 tynde ruller – brug evt. en lille smule mel. Skær rullerne i små stykker på størrelse med et hindbær og tril dem runde. Sæt pebernødderne på bageplader med bagepapir.
Bag pebernødderne i 9-10 minutter ved 200° øverst i alm. ovn. Lad dem køle af på en bagerist.
Opbevar pebernødderne i lufttæt beholder.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Lækre vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Bag i bradepande
At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.

Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!