Tærteskaller med rosmarinkaramel og chokolade-panna cotta

Tærteskaller med rosmarinkaramel og pisket chokolade-panna cotta er den ultimative dessert. En skøn smag af rosmarin blandet med karamel og chokolade.

8 stk.

PT1H

1 time og 40 min. + et døgn

Vurdering (20 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Chokolade-panna cotta
1 blad husblas 
40 g mørk chokolade
40 g lys chokolade
3 dl piskefløde
2 1/2 spsk. Dansukker Økologisk Brun Farin

Tærteskaller
60 g smør
1/2 dl Dansukker Økologisk Flormelis
1 1/2 dl hvedemel
1 1/2 spsk. kakaopulver
1 æggeblomme

Rosmarinkaramel
2-3 g (ca. 8 kviste) rosmarin
1 dl piskefløde
1 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
1 dl Dansukker Rørsukker
En smule salt

Lidt ekstra kakaopulver til dry

Instruktioner

Forbered chokolade-panna cottaen dagen før. Læg husblassen i kold vand i 5 minutter, og hak den mørke og den lyse chokolade fint. Kog fløden op med brun farin i en gryde og stil til siden. Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme fløde. Tilsæt straks chokoladen, og rør, til den er helt smeltet og opløst. Hæld panna cottaen over i en ren skål, dæk med husholdningsfilm, og stil den på køl natten over.

Gør tærteskallerne klar. Bland hurtigt alle ingredienserne sammen til en dej. Rul dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i ca. 1 time.

Rul dejen ud i ca. 2 mm tykkelse. Udstik 8 cirkler, 7 cm i diameter, og skær strimler til siderne. Læg bundene på en plade med bagepapir. Smør små tærteringe og beklæd dem med strimlerne, og sæt cirklerne på bundene. Sæt tærteskallerne i fryseren i ca. 20 minutter. Forvarm ovnen til 180°C.

Bag tærteskallerne nederst i ovnen i ca. 7-8 minutter. Lad dem køle af.

Tilbered rosmarinkaramellen. Klip rosmarinkvistene af, og læg dem i en gryde sammen med resten af ingredienserne. Kog karamellen op ved middelhøj varme til 117°C. Hæld den over i en skål, der er nem at hælde fra, og lad den køle lidt af.

Fordel karamellen i tærteskallerne, og lad den stivne. Tilbered panna cottaen imens.

Pisk den kolde chokolade-panna cotta op, og fyld den i en sprøjtepose med tylle efter eget valg. Sprøjt små toppe af panna cottaen over rosmarinkaramellen, og drys med kakao.

 

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Mandelkage med rabarber

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder.

Fløde-ispinde

Lav din egen is

For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Lagkage, boller og småkager

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.

Sommerlagkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder? Find inspiration til din næste festkage hos os.

Grillmarinader

Gode grillsaucer, marinader og rubs

Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.