Brunsvigersnurrer

Dejlige luftige snurrer med smag af brun farin og kardemomme.

10 stk.

Vurdering (11 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Gærdej
225 g sødmælk
75 g Dansukker Bagesukker
1 æg (str M/L)
20 g gær
6 g fint salt
2 tsk stødt kardemomme
525 g hvedemel
90 g koldt smør, i tern

Brunsvigerremonce
100 g blødt smør
130 g Dansukker Brun Farin
2 tsk hvedemel
1 nip flagesalt

1 sammenpisket æg (til pensling)                           

Sirup (til pensling)
50 g Dansukker Brun Farin
50 g vand

Instruktioner

Rør mælk, sukker, æg, gær, salt og kardemomme sammen i en røreskål. Tilsæt mel og ælt dejen i et par minutter på lav hastighed på røremaskinen. Ælt dejen videre i 3-4 minutter ved medium hastighed, til dejen næsten slipper skålen. Tilsæt smørret, lidt ad gangen, mens røremaskinen kører. Ælt dejen yderligere 3-4 minutter til den samler sig og slipper skålens sider. Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 1 time til omkring dobbelt størrelse.

Rør imens remoncen sammen, ved at blande alle ingredienserne i en skål. Lad remoncen hvile på køkkenbordet.

Vend dejen ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud i en tykkelse på 3 mm og ca. 45 x 35 cm. Fordel remoncen i et tyndt, jævnt lag på dejen. Fold 1⁄3 af dejen ind over den midterste 1⁄3 og fold så den sidste 1⁄3 ind over de to andre (ligesom hvis du skal folde et brev). Forsegl dejen i samlingen ved et trykke den sammen. Lad dejen hvile i 5 minutter på køkkenbordet og rul den så forsigtigt en smule ud, så den forlænges i længden.

Skær dejen i strimler på 2 cm på den korte led og stræk strimlerne lidt. Sno strimlerne om sig selv. Rul herefter den snoede dejstrimmel rundt om sig selv, til den danner en spiral. Start fra samlingen og fold til slut den løse ende ind under snurren, så den ikke kan åbne sig under bagningen.

Sæt snurrerne på bageplader beklædt med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg, og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Klargør siruppen imens. Bland vand og brun farin i en lille kasserolle og bring det i kog. Tag herefter kasserollen af varmen.

Bag snurrerne ved 190° varmluft i 15-20 minutter til de er gyldne (både top og bund) og faste. Tag snurrerne ud af ovnen og pensl dem straks med brun farinsirup på overfladen. Lad snurrerne køle lidt inden servering.

Opskriften er lavet i samarbejde med magasinet Lækkerier

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Mandelkage med rabarber

Tid til rabarber

Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder.

Fløde-ispinde

Lav din egen is

For hvorfor købe is, når du bare kan lave den selv? Brug Glukosesirup, som giver isen en blød og cremet konsistens. Her har vi samlet vores bedste isopskrifter, men eksperimenter gerne selv, og find frem til dine helt egne favoritter!

Lagkage, boller og småkager

Kaffe og kage i forårssolen

Dæk op til en kaffepause i forårssolen! Her har vi samlet vores bedste opskrifter på kager og drikkevarer til en herlig eftermiddag på altanen, i parken eller i haven.

Sommerlagkage

Kager til forårets festligheder

Skønne kager til forårets fester! Ingen fest er fuldendt uden kage! Så hvorfor ikke servere en lækker, hjemmelavet kreation til årets mest mindeværdige begivenheder? Find inspiration til din næste festkage hos os.

Grillmarinader

Gode grillsaucer, marinader og rubs

Pift grillaftenen op med en rigtig god hjemmelavet sauce som tilbehør. Lav grillretter som en professionel med vores marinader og rubs.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.