Toffifee

Toffifee - en hjemmelavet klassiker som smager fantastisk. Det bliver et sandt hit blandt julegodterne.

ca. 30 stk.

ca. 1 time og 20 min.

Vurdering (12 stk)

Ingredienser

Karamel
15 g smør
1 dl piskefløde
3/4 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
2 spsk. Dansukker Lys Sirup
1 spsk. Dansukker Glukosesirup
1 knsp. salt

Øvrige ingredienser
ca. 30 hasselnødder
150 g nougat
20 g mørk chokolade

Instruktioner

Forvarm ovnen til 175 °C varmluft, og rist hasselnødderne i ca. 5-10 minutter. Læg nødderne på et viskestykke, og gnid hinderne af. Lad dem køle af.

Stil ca. 30 små papirsforme på en bageplade, eller brug en silikoneform. Bring alle ingredienserne til karamellen i kog i en tykbundet gryde under omrøring.
Lad blandingen koge op til 125 °C.

Hæld karamelmassen i formene, så de er ca. 1/3 fyldt, og træk karamelmassen op langs
siderne med en ske. Læg en hasselnød i hver form. Stil dem til side, så de kan stivne.

Smelt nougaten i mikrobølgeovnen ved medium effekt, og fyld nougaten op til kanten af papirsformene. Lad den sætte sig i køleskabet, og smelt imens chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt. 

Fyld chokoladen i en sprøjtepose, og sprøjt en klat på hver af nougatgodterne. Lad dem sætte sig helt ved stuetemperatur.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Hindbærhjerter

Spred kærlighed på Valentinsdag

Inviter til kaffe med noget ekstra godt, som både er en fryd for øjne og gane.

Varm chokolade

Varmer dejligt, når det er koldt

Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.

Fastelavnsboller med hindbærglasur

Lækre fastelavnsboller

Forkæl og overrask med friskbagte luksus boller med masser af cremet fyld i midten. Prøv fastelavnsboller med brun farin-remonce, karamelchokolade og hindbærglasur, med blåbærsyltetøj og mandelfyld og med lemoncurd og hvid chokolade.

Citrontærte

Bag med citron og appelsin

Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!