Spicy grillet oksekødssalat

Med rød nam jim chilisauce, thai urtesalat og ristede ris.

4 pers.

Vurdering (0 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

400 g oksefilet, afpudset – eller andet godt oksekød
1/2 bundt thai basilikum, plukket 
1/2 bundt koriander, plukket 
1/2 bundt mynte, finthakket 
4 forårsløg, skåret i små stykker på langs
2 thai skalotteløg, fintsnittede 
2 dl thai rød nam jim sauce (se opskrift længere nede)
1 spsk. ristede ris (se opskrift længere nede)

Salat tilbehør
1/4 spidskål, skåret i tynde både 
2 skoleagurker, skåret i stænger 
2 long beans*, skåret i 10 cm stænger

Rød nam jim chilisauce
3-4 røde store chilier
2-3 små thai chilier, kan undlades (meget stærke)
2 fed hvidløg
6 korianderrødder
100 g Dansukker mørk Rørsukker
saft af 5 lime
4-6 spsk. fiskesauce

Ristede rå ris
Risene bruges som et sprødt element på salater, f.eks. på spicy grillet oksekødssalat.

100 g klisterris 
20 g galangarod, hakket fint
20 kaffir-limeblade, optøet fra frost og hakket fint
2 stængler citrongræs, hakket fint

Instruktioner

Skær oksekødet ud i 4 bøffer og grill dem medium rare, ca. 2 minutter på hver side.

Pluk alle krydderurterne, bland dem med forårsløg og thai skalotteløg til en salat.

Skær det grillede kød ud i ½ cm tykke skiver og bland kødet i salaten.

Vend rød nam jim sauce deri og drys salaten med ristede ris.

Server salaten straks sammen med salattilbehøret. 

Alternativt kan du til denne ret bruge grillet gris, kylling eller til vegetarer; tofu og svampe.

* Long beans kan købes hos din asiatiske købmand

Rød nam jim chilisauce
Snit rød chili og tilsæt hvidløg og korianderrødder.

Stød chilier, hvidløg og korianderrødder godt sammen i en morter.

Stød rørsukkeret godt deri og bland med limesaft og fiskesauce.

Smag evt. saucen til med ekstra fiskesauce, sukker og limesaft. Smagen skal være stærk, sur og sød.

Ristede rå ris
Rist de rå ris og resten af ingredienserne på en tør, varm pande til halvdelen er gyldne. Alternativt bag dem i ovnen ved 140 grader i 30 minutter. 

Stød risene til et fint pulver i en morter. Eller kør risene i en elektrisk kaffemølle.

Ristede ris kan opbevares tørt i en tætsluttende plastikbøtte i ca. en måned.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Vafler med flødeskum og hjemmelavet syltetøj

Lækre vafler

Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier

Påskelækkerier

Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Sachertorte

Dejlig chokolade

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!