Ingredienser
1 brev safran
2 1/2 dl Dansukker Sukker
200 g smør
2 æg
1 tsk. vaniljesukker
1 1/2 dl mælk
4 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
Toscafyld
1 dl pistacienødder
1/2 dl pekannødder
1/2 dl mandler
100 g smør
1/2 dl piskefløde
1 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
Instruktioner
Forvarm ovnen til 175 °C, over- og undervarme.
Stød safran med 1 spsk. sukker i en morter. Smelt smørret i en gryde, og bland det i safransukkeret. Pisk æg, resten af sukkeret og vaniljesukker til en luftig blanding i en skål. Rør smørblandingen og mælken i.
Bland hvedemel og bagepulver i en skål, og vend det i blandingen.
Smør en springform på ca. 23 cm i diameter, og beklæd kanterne med passende strimler af bagepapir. Hæld dejen i formen, og bag kagen midt i ovnen i ca. 30-35 minutter.
Lav blandingen til toscafyldet med det samme, så den får tid til at sætte sig. Hak nødderne groft, og stil dem til side. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt piskefløde, muscovadorørsukker og sirup. Kog blandingen under omrøring, indtil den får en gyldenbrun farve og tykner lidt. Tilsæt nødderne, og rør rundt.
Tag kagen ud af ovnen, flyt risten højere op, og øg temperaturen til 200 °C. Fordel toscafyldet på kagen, og bag den midt i ovnen i ca. 10 minutter. Hold øje med kagen, så toscafyldet ikke bliver for mørkt – det skal have en gyldenbrun farve.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Lækre vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier
Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Bag i bradepande
At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!