Sachertorte

12 stykker

PT1H

2 timer + forberedelser dagen inden

Vurdering (7 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Abrikossyltetøj
200 g tørrede, bløde abrikoser i tern
4 dl vand
1 dl Dansukker Syltesukker
1 spsk. Dansukker Glukosesirup

Lagkagebund
150 g mørk chokolade
5 æg
150 g smør
2 dl Dansukker Bagesukker
1/4 dl Dansukker Økologisk Sirup
3 dl hvedemel
2 spsk. kakaopulver
2 tsk. bagepulver

Glasur
3/4 dl piskefløde
1 spsk. Dansukker Glukosesirup
20 g smør
200 g mørk chokolade

Pynt
spiselige blomster
eller
50 g mørk chokolade
til
3 dl piskefløde
1/4 dl Dansukker Bagesukker

Instruktioner

Begynd med abrikossyltetøjet. Læg abrikoser og vand i en kasserolle, og lad det koge, indtil abrikoserne er møre. Tilsæt syltesukker og glukosesirup, og lad blandingen koge under omrøring i yderligere 10 minutter. Bland eventuelt til en puré.

Skum grundigt. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt og mørkt natten over.

Lav lagkagebunden. Sæt ovnen på 170 grader. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Lad den køle af.

Del æggene i æggeblomme og æggehvide. Pisk æggehviderne til skum, og stil dem til side. Pisk derefter æggeblommer, smør, sukker og sirup til et let skum i en anden skål. Tilsæt den smeltede chokolade.

Bland de tørre ingredienser i en skål, og hæld dem i chokolademassen. Rør sammen til en jævn blanding. Vend blandingen i æggehvideskummet, og rør forsigtigt dejen sammen.

Hæld dejen op i en smurt springform, ca. 23 cm i diameter. Bages nederst i ovnen i ca. 55 minutter. Hvis kagen begynder at blive mørk, dækkes den med folie og bages videre. Lad den køle af.

Forbered glasuren. Kog fløde og glukosesirup op i en kasserolle. Tag kasserollen af varmen, og tilsæt smørret og den hakkede chokolade. Rør, indtil glasuren er jævn og blank.

Skær kagen ud i tre bunde, og læg den nederste på en rist. Fordel abrikossyltetøjet på bunden, og læg næste bund på. Fordel et nyt lag syltetøj på bunden, og læg derefter den øverste bund på. Hæld glasuren over, og fordel den med en paletkniv, lad glasuren dryppe af for at dække kanten.

Læg lagkagen på et serveringsfad, og stil den i køleskab i nogle timer eller natten over. Dæk gerne lagkagen med et låg.

Pynt lagkagen med spiselige blomster, eller drys eventuelt revet chokolade over.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Vafler med flødeskum og hjemmelavet syltetøj

Lækre vafler

Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier

Påskelækkerier

Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Sachertorte

Dejlig chokolade

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!