Ingredienser
Pisket hindbær panna cotta
1 blad husblas
100 g hindbær
2 dl piskefløde
Pisket chokolade panna cotta
1 blad husblas
40 g mørk chokolade
40 g mælkechokolade
3 dl piskefløde
Brownie
100 g mørk chokolade
200 g smør
1 1/4 dl Dansukker Økologisk Rørsukker Fairtrade
3/4 dl Dansukker Sukker
3/4 dl kakaopulver
1 nip salt
2 æg
1 dl hvedemel
Karamelsauce
1 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
1 1/2 spsk. Dansukker Lys Sirup
15 g smør
1 dl piskefløde
Pynt
hvidt krymmel
friske hindbær
Instruktioner
Lav hindbær panna cottaen og chokolade panna cottaen dagen i forvejen. Begynd med hindbær panna cottaen. Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter.
Giv hindbærrene et opkog i en gryde, pres dem gennem en finmasket si i en skål og stil saften til side. Giv fløden et opkog i en gryde, og stil den til side. Vrid husblassen fri for vand og tilsæt den til fløden sammen med hindbærsaften. Rør grundigt, så husblassen smelter.
Hæld panna cottaen i en ren skål, dæk den med plastfilm, og stil den i køleskabet natten over.
Lav chokolade panna cottaen. Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter.
Hak de to chokolader. Giv fløden et opkog i en gryde og tag af varmen. Klem vandet ud af husblassen, tilsæt den sammen med chokoladen, og rør blandingen glat. Hæld panna cottaen i en ren skål, dæk den med plastfilm, og stil den i køleskabet natten over.
Lav brownien. Forvarm ovnen til 175 °C, over- og undervarme.
Hak chokoladen. Smelt smørret i en gryde, tilsæt chokoladen, og rør indtil det er smeltet sammen. Tag gryden af varmen. Tilsæt sukker, kakao og salt, og rør rundt. Pisk et æg i ad gangen, og vend til sidst hvedemelet i. Rør, til blandingen er jævn.
Smør en bageform på 10 x 15 cm, læg et stykke bagepapir i, og hæld dejen i formen. Bag midt i ovnen i ca. 20-23 minutter. Lad den køle af.
Lav karamelsaucen. Bland muscovadorørsukker, sirup og smør i en tykbundet gryde. Lad blandingen koge i ca. 2 minutter, indtil den begynder at tykne lidt.
Hæld fløden i lidt ad gangen, og kog i yderligere ca. 4 minutter. Hæld den i et glas, og stil den i køleskabet, så den kan køle af og tykne.
Saml desserten. Pisk panna cottaerne op i to separate skåle, og kom dem i hver deres sprøjtepose. Sprøjt panna cottaerne ud på tallerkenerne.
Skær brownien i mindre stykker, og fordel dem på tallerkenerne. Hæld karamelsaucen i en sprøjtepose med en tylle med et lille hul, og sprøjt den ud.
Drys med krymmel og hindbær.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Spred kærlighed på Valentinsdag
Inviter til kaffe med noget ekstra godt, som både er en fryd for øjne og gane.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Lækre fastelavnsboller
Forkæl og overrask med friskbagte luksus boller med masser af cremet fyld i midten. Prøv fastelavnsboller med brun farin-remonce, karamelchokolade og hindbærglasur, med blåbærsyltetøj og mandelfyld og med lemoncurd og hvid chokolade.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!