Jordbærkage

En klassiker, der vil glæde alle på en lun sommerdag. Brug en tærteform med en diameter på ca. 22 cm.

6 pers.

PT2H
PT0M
Tærter

2-3 timer

Vurdering (0 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

Kagecreme
½ vaniljestang
4 æggeblommer
320 g sødmælk
100 g Dansukker Sukker 
27 g majsstivelse

Mandelmørdej
200 g hvedemel
150 g smør
100 g Dansukker Sukker 
50 g mandelmel
1 æg

Mandelcreme
80 g Dansukker Flormelis 
80 g smør
1 æg
80 g mandelmel
10 g majsstivelse
125 g kold kagecreme 

Pynt
200 g piskefløde
100 g smeltet chokolade 70%
500 g jordbær

Instruktioner

Kagecreme
Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud og put dem i en gryde sammen med mælken og vaniljestangen. Varm det forsigtigt op til kogepunktet. I en skål røres æggeblommerne kraftigt sammen med sukkeret – til blandingen bliver hvid. Stop med at piske, mens majsstivelse tilsættes, og hæld derefter den varme mælk i under piskning. Kom blandingen tilbage i gryden og varm den op under omrøring ved svag varme. Lad cremen koge i ca. 1 minut under kraftig piskning, så den ikke brænder på. Sigt cremen, hæld den over i en skål, dæk den med husholdningsfilm og stil den i køleskabet i 2-3 timer – til den er helt afkølet.

Mandelmørdej
Ælt smørret blødt i en skål. Hæld resten af ingredienserne i skålen og ælt dejen hurtig sammen, til den er ensartet. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile på køl i minimum 1 time.

Mandelcreme
Rør smør og flormelis luftigt inden mandelmel og majsstivelse røres i. Kom ægget i, tilsæt den kolde kagecreme og rør det hele sammen.

Bagning af mørdejen
Rul dejen tyndt ud (ca. 2 mm i tykkelse), kom den i formen og tryk den rundt om kanten, så der er mindst 1½ cm, der hænger ud over. Stil formen i køleskabet i minimum 1 time og bag derefter tærten ved 190 grader i ca. 5 minutter. Tag tærteformen ud af ovnen og kør en kagerulle over den letbagte dej på kanten, så der kommer et flot skæresnit. Kom mandelcremen oven på tærtebunden og glat den ud. Bag tærten videre ved 180 grader i ca. 15-20 minutter, indtil overfladen er gylden og fast.

Pynt
Pensl den bagte mandelcreme med smeltet chokolade og lad chokoladen stivne. Pisk fløden til flødeskum og rør det forsigtig sammen med den resterende kagecreme. Smør cremen ud oven på den afkølede kage. Skær de rengjorte jordbær i halve og dæk kagen med disse.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Vafler med flødeskum og hjemmelavet syltetøj

Lækre vafler

Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier

Påskelækkerier

Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Sachertorte

Dejlig chokolade

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!