Jordbærgelato

Jordbærgelato: Mamma mia, hvor lækkert! Gelato er lidt mere cremet og fyldig end almindelig is. Brug gerne sommerens sødeste jordbær til at lave gelatoen!

4 portioner

PT55M

1 time + 5 timer i fryseren

Vurdering (28 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

2 æggeblommer
3/4 dl Dansukker Sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 1/2 dl mælk
1/2 dl Dansukker Glukosesirup
2 dl piskefløde
250 g jordbær
1 tsk. Dansukker Sukker

Instruktioner

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en luftig blanding i en skål.

Giv mælk og glukosesirup et opkog i en gryde. Hæld lidt af den varme mælkeblanding ned i æggemassen, og rør det sammen. Hæld resten af blandingen i, og rør det hele hurtigt sammen.

Hæld iscremen tilbage i gryden, og varm op under omrøring, indtil iscremen når 85 °C.

Fyld køkkenvasken med isvand. Sigt iscremen over i en ren skål, og stil skålen ned i isvandet for at køle den hurtigt ned. Stil derefter skålen i køleskabet i 1 time for at køle iscremen helt af.

Pisk fløden i en skål, til den har spidse toppe, og vend den i iscremen. Blend jordbær og sukker til en puré, og vend den i iscremen.

Kør iscremen i ismaskinen, indtil den er tyktflydende og cremet. Stil den i fryseren.

Uden ismaskine: Hæld iscremen i en beholder, og stil den i fryseren. Tag gelatoen ud efter 40 minutter, og pisk den med en elpisker. Gentages 2-3 gange. Lad den stå i fryseren i 4-5 timer.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Vafler med flødeskum og hjemmelavet syltetøj

Lækre vafler

Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier

Påskelækkerier

Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Sachertorte

Dejlig chokolade

Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Blondies med stikkelsbærsyltetøj

Bag i bradepande

At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!