Ingredienser
Bund
120 g (8 stk.) Digestive-kiks
40 g smør
40 g (½ dl) hel boghvede
Rabarberkompot
150 g rabarber
50 g jordbær
1 dl Dansukker Syltesukker
1 spsk. Dansukker Glukosesirup
Jordbærcheesecake
400 g jordbær
2 dl Dansukker Syltesukker
3 æggeblommer
½ dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Dansukker Glukosesirup
300 g friskost
3 dl piskefløde
Instruktioner
Blend Digestive-kiksene, smelt smørret, og bland det hele sammen. Rist boghvedekernerne på en stegepande i nogle minutter, og lad dem køle af. Bland ingredienserne sammen, og tryk blandingen ned som en bund i en rund form/springform med en diameter på ca. 18 cm. Stil i fryseren i 30 minutter.
Lav rabarberkompotten. Skyl jordbærrene og rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Kog alle ingredienserne i en kasserolle i ca. 4 minutter. Lad dem køle af. Hæld kompotten i en silikoneform/springform med en diameter på ca. 14 cm. Hæld den resterende kompot i små runde silikoneforme til brug for dekoration. Stil i fryseren i ca. 1 time.
Lav jordbærcheesecakemassen. Blend jordbærrene, og kog dem i en kasserolle sammen med syltesukkeret i ca. 4 minutter. Lad det køle helt af.
Kom æggeblommer, flormelis og glukosesirup i en skål, og pisk, indtil blandingen er luftig. Tilsæt friskost, og pisk blandingen jævn. Vend blandingen i jordbærpuréen, når den er blevet helt kold. Pisk fløden i en separat skål, og vend den i blandingen.
Tag bunden ud af fryseren og læg bunden i midten af en rund form/springform, med en diameter på 20 cm, gerne med plastfilm langs kanten, så du opnår en passende højde.
Hæld jordbærcheesecakemassen over, og glat overfladen. Gem lidt cheescakemasse og hæld i små runde silikoneforme til brug for dekoration. Stil i fryseren i ca. 2 timer
Tag kompotten og cheescaken ud af fryseren. Tryk kompotten ned midt i cheescaken så den ender i samme højde som toppen af cheescaken. Glat siderne af ostekagen med en spatel. Sæt ostekagen tilbage i fryseren i ca. 2 timer
Fjern formen og plastfilmen, og dekorer cheesecaken med de ekstra små kompotter, cheesecakes og jordbær. Server cheesecaken efter 15-20 minutter ved stuetemperatur.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Pandekager
Nu er det tid til at bage pandekager, vi har samlet opskrifter på forskellige pandekager samt opskrifter på det gode tilbehør hjemmelavet syltetøj.
Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!