Ingredienser
150 g smeltet smør/flydende margarine
6 dl mælk
50 g gær
1-1 1/2 dl Dansukker Sukker eller Dansukker Rørsukker
1/2 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
14 dl hvedemel
Forslag til fyld
• 150 g smør, 1 1/2 dl Dansukker Flormelis, 1 spsk. vaniljesukker
• 150 g smør, 3/4 dl Dansukker Brun Farin, 2 spsk. kanel
• 100 g smør, 200 g revet marcipan
• 1 1/2 dl syltetøj, frugtmos eller marmelade
Forslag til pynt
• Dansukker perlesukker eller Dansukker Rørsukker
• Dansukker Perlesukker og hakkede mandler
• glasur, lav gerne fantasifigurer
Instruktioner
Smelt smørret, tilsæt mælken og varm det op til det er fingervarmt. Smuldr gæren i skålen og hæld væsken over. Tilsæt alle de øvrige ingredienser undtagen melet, som æltes i lidt ad gangen, til dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Strø mel på bordet og ælt dejen smidig. Rul dejen ud og læg det valgte fyld på. Form dejen efter nogle af forslagene nedenfor.
Forslag til formning
• Del dejen i to portioner, som trilles i pølser. Skær hver stang i 20 stykker, som trilles til boller. Læg dem på en plade med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket i 20-30 minutter. Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker.
• Lav boller som ovenfor, men læg bollerne i forme og lav et hul midt i hver bolle. Fyld f.eks. marcipanfyldet i. Lad bollerne hæve tildækket 20-30 min. Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker. Bag bollerne midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Lad bollerne køle af på bageristen under et viskestykke.
• I stedet for runde boller, trilles dejstykkerne aflange og formes til kringler eller knyttes til en knude. Lad dem hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Bag dem midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Pensl kringlerne med smeltet smør efter bagningen og dyp dem i sukker.
• Rul dejen ud og udstik den med et stort glas. Læg lidt syltetøj/mos på hver cirkel og fold den sammen. Pres kanten sammen, så syltetøjet ikke løber ud. Lad bollerne hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Bag bollerne midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Pensl med smeltet smør efter bagningen og dyp i sukker.
• Rul dejen ud og læg det valgte fyld på. Rul den sammen som en roulade og skær i 3 cm tykke skiver, som lægges i papirsforme. Lad bollerne hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker eller rørsukker. Bag dem midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Afkøl bollerne på bageristen under et viskestykke.
• Rul dejen ud og læg det valgte fyld på. Fold dejen tre gange på langs. Skær i 4 cm brede stykker. Skær et snit midt i hvert stykke og træk den ene kant gennem hullet. Lad bollerne hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Pensl med æg og drys med perlesukker eller rørsukker. Bag dem midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist under et viskestykke.
• Rul dejen ud og læg det valgte fyld på. Fold dejen over på langs. Skær dejen i 2 cm brede strimler som snos sammen og formes til ringe eller knyttes til knuder. Lad bollerne hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Pensl med æg. Bag dem midt i ovnen ved 225-250° C i ca. 8 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist under et viskestykke. Kom glasur - rørt af 2 dl flormelis og lidt vand - på bollerne lige inden serveringen eller drys med perlesukker eller rørsukker inden bagningen.
• Del dejen i fem stykker, som rulles ud i cirkler. Skær hver cirkel i 8 trekanter. Læg det valgte fyld på og tril trekanterne til horn. Lad hæve under viskestykke i 20-30 minutter. Pensl med æg og drys med perlesukker eller rørsukker. Bag hornene midt i ovnen ved 225-250° C. Lad dem afkøle på bageristen.
Tip
Lav Brunsviger af hvedebolledejen. Tag en tredjedel af dejen og rul den ud, så den passer i en bradepande (20 x 30 cm). Smør formen og kom dejen i. Lav nogle små fordybninger i dejen med et par centimeters mellemrum. Hæld fyldet over bestående af 125 g smør, 1 1/4 dl Dansukker Brun Farin og 1 spsk. Dansukker Lys Sirup. Bag kagen midt i ovnen i ca. 15 minutter. Varier kagen ved at tilsætte fyldet revet skal fra en appelsin eller 5 g kanel.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Julebag med kærlighed
Find opskrifter, tips, tricks og inspiration til unikke julehjerter til alle dem, du holder af.
Juledrikke
Juletiden byder på mange lejligheder til at mødes og mingle med noget godt i glasset. Her er forslag til både store og små julegæster.
Julegodter
Julegodter er et must for alle, der elsker søde sager. Tryl hjemmelavede karameller, praliner og trøfler frem i slikskålen. Uanset om du er til klassisk julekonfekt eller til de mere avancerede alternativer, så har vi opskriften.
Julens bedste gave
De absolut bedste julegaver, man kan give og få, er dem, som er hjemmelavet og fyldt med glæde. Og hvad er mere fyldt med kærlighed end dejlige søde sager, julede kager og skønne marmelader?
Lækre julekager
Julen er glædens højtid. Måske fordi det er tilladt at småspise lidt hele tiden?!... Bag smukke kager. Fyld brødkurven med boller og kager, så du altid har noget at forkæle familien med.
Juledesserter
Midt om vinteren dufter det af klementiner og safran, dufte der afslører, at der findes steder i verden, hvor det ikke er lige så mørkt og koldt som i Norden. Her kommer lidt flere gode smagskombinationer, som du kan overraske med i julemaden.