Ingredienser
Dej
25 g gær
1,5 dl sødmælk
1 æg, let sammenpisket
1 spsk. (15 g) Dansukker Sukker
3 g fint salt
300 g mel
1 tsk. stødt kardemomme
75 g smør
1 æg, til pensling
Remonce
75 g Dansukker Brun Farin
75 g marcipan
75 g smør
75 g karamelchokolade
1 nip salt
Pynt
200 g Dansukker Flormelis
50 g hindbær (eller lidt rød konditorfarve)
lidt vand
Instruktioner
Rør gæren ud i stuetempereret mælk. Tilsæt æg, sukker og salt.
Rør mel og kardemomme sammen, tilsæt smørret i små tern og smuldr det hele sammen med hænderne, indtil det har konsistens som fugtigt sand.
Rør mælkeblandingen i og ælt let sammen til en sammenhængende dej. Justér med lidt mere mel, hvis dejen er for klistret til at samle. Dæk dejen til med film, og lad den hæve ved stuetemperatur i 30 minutter.
Rør brun farin og marcipan sammen til det er klumpefrit. Det gøres nemmest på en røremaskine med fladt piskeris, eller æltes med hænderne. Tilsæt stuetempereret smør og salt. Hak chokoladen groft og bland den i remoncen.
Slå dejen sammen og rul den ud til et kvadrat på 30x30 cm. Skær dejen ud i 9 kvadrater.
Placér en skefuld remonce i midten af hvert dejstykke (sørg for at der er lige meget på hver), og fold bollerne sammen ved at folde hvert hjørne ind over fyldet og derefter de nye hjørner ind til midten. Tryk samlingerne godt sammen. Placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med samlingerne nedad.
Lad bollerne efterhæve tildækket og ved stuetemperatur i 45 minutter, pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem ved 180° (eller 160° varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte. Lad bollerne afkøle til stuetemperatur.
Mas hindbærene gennem en si (optø dem først, hvis de er frosne) og rør hindbærsaften sammen med flormelis til en fast glasur. Spæd til med lidt vand hvis nødvendigt. Smør glasur på fastelavns-bollerne og server.
Opskriften er lavet i samarbejde med magasinet Lækkerier
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Pandekager
Nu er det tid til at bage pandekager, vi har samlet opskrifter på forskellige pandekager samt opskrifter på det gode tilbehør hjemmelavet syltetøj.
Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!