Citroncheesecake med blommekompot

Sommerlig cheesecake med smag af citron og blommekompot. En rigtigt god cheesecake med blommekompot i skjul og en smagfuld bund af digestivekiks! Smag - og nyd den!

10 stk

ca. 1,5 time + 4 timer i fryseren

Vurdering (37 stk)

Ingredienser

Bund
8 stk. Digestive-kiks
40 g smør
1/2 dl hel boghvede

Blommekompot
200 g blommer
1/2 dl hvidvin
1 dl Dansukker Syltesukker
2 spsk. Dansukker Glukosesirup

Citroncheesecake
3 æggeblommer
2 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Dansukker Glukosesirup
1 spsk. citronsaft
skallen af 1/2 citron
300 g flødeost
3 dl piskefløde

Instruktioner

Blend Digestive-kiksene, smelt smørret i en gryde, og bland det hele sammen i en skål. Rist boghvedekernerne på en stegepande i nogle minutter, og lad dem køle af. Bland boghvedekernerne sammen med blandingen af kiks og smør og tryk det ned som en bund i en rund form/springform med en diameter på ca. 18 cm. Stil bunden i fryseren i 30 minutter.

Lav blommekompotten. Kog alle ingredienserne i en gryde i ca. 4 minutter. Bland jævnt og lad kompotten køle af. Hæld 3/4 af kompotten i en silikoneform med en diameter på ca. 14 cm. Hæld den resterende kompot i små runde silikoneforme til dekoration. Stil i fryseren i ca. 1 time.

Lav cheesecakemassen. Kom æggeblommer, flormelis og glukosesirup i en skål, og pisk, indtil blandingen er luftig. Tilsæt citronsaft og –skal og flødeost, og pisk blandingen jævn. Pisk fløden i en separat skål, og vend den i blandingen.

Tag bunden og kompotten ud af fryseren. Tag kagebunden ud af springformen, placer den i midten af en anden rund form med en diameter på 20 cm, gerne med kageplast langs kanten, så den bliver høj nok. Læg kompotten på bunden.

Hæld 3/4 af citroncheesecakemassen over, og glat overfladen. Hæld den resterende cheesecakemasse i små runde silikoneforme til dekoration. Stil i fryseren i ca. 4 timer.

Tag cheesecaken ud af formen, fjern kageplast og placer cheesecaken på et serveringsfad. Dekorér kagen med kompot, cheesecake og friske bær. Server cheesecaken efter 15-20 minutter ved stuetemperatur.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Julehjerter

Julebag med kærlighed

Find opskrifter, tips, tricks og inspiration til unikke julehjerter til alle dem, du holder af.

Juledrikke

Juletiden byder på mange lejligheder til at mødes og mingle med noget godt i glasset. Her er forslag til både store og små julegæster.

Julegodter

Julegodter er et must for alle, der elsker søde sager. Tryl hjemmelavede karameller, praliner og trøfler frem i slikskålen. Uanset om du er til klassisk julekonfekt eller til de mere avancerede alternativer, så har vi opskriften.

Brownieblanding i et flot glas

Julens bedste gave

De absolut bedste julegaver, man kan give og få, er dem, som er hjemmelavet og fyldt med glæde. Og hvad er mere fyldt med kærlighed end dejlige søde sager, julede kager og skønne marmelader?

Krydderkage

Lækre julekager

Julen er glædens højtid. Måske fordi det er tilladt at småspise lidt hele tiden?!... Bag smukke kager. Fyld brødkurven med boller og kager, så du altid har noget at forkæle familien med.

Passionscheesecake med lemoncurd og nøddecrumble

Juledesserter

Midt om vinteren dufter det af klementiner og safran, dufte der afslører, at der findes steder i verden, hvor det ikke er lige så mørkt og koldt som i Norden. Her kommer lidt flere gode smagskombinationer, som du kan overraske med i julemaden.