Ingredienser
Karamelsauce
1 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker
1 1/2 spsk. Dansukker Lys Sirup
15 g smør
1 dl piskefløde
Brunkagebund
200 g brunkager
75 g smeltet smør
Cheesecake
4 æggeblommer
2 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Dansukker Glukosesirup
300 g flødeost
4 dl piskefløde
Gløggtyttebær
200 g tyttebær
1 dl rød gløgg
1 dl Dansukker Syltesukker
Instruktioner
Begynd med karamelsaucen. Bland muscovadorørsukker, sirup og smør i en tykbundet gryde. Lad blandingen koge i ca. 2 minutter, indtil den begynder at tykne lidt.
Hæld fløden i lidt ad gangen under omrøring, og kog i yderligere ca. 4 minutter. Hæld saucen i et glas, og stil den i køleskabet, så den kan køle af og tykne.
Lav brunkagebunden. Blend brunkagerne, og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ud i en kvadratisk form på ca. 19 cm, helst en springform. Stil i fryseren.
Lav cheesecakemassen. Kom æggeblommer, flormelis og glukosesirup i en skål, og pisk, indtil blandingen er luftig. Tilsæt flødeost, og pisk blandingen jævn. Pisk fløden i en separat skål, og vend den i blandingen.
Tag brunkagebunden ud, og hæld cheesecakemassen i formen. Dryp karamelsaucen over,
og fordel den lidt tilfældigt. Stil i fryseren i ca. 3 timer.
Tilbered gløggtyttebærrene imens. Optø tyttebærrene, og kom dem i en gryde sammen med gløgg og syltesukker. Kog blandingen i ca. 3 minutter, og stil den til afkøling i køleskabet.
Tag cheesecaken ud ca. 10 minutter inden servering. Skær den i kvadratiske stykker, og anret stykkerne på tallerkener. Afslut med at hælde gløggtyttebær på toppen.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Lækre vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.

Påskelækkerier
Her finder du bagværk, slik og desserter til en rigtig dejlig påskeferie.

Dejlig chokolade
Mmm! Er der noget bedre end en rigtig fyldig og lækker chokoladekage, som får alle til at juble? Som et ekstra krydderi på tilværelsen eller som afslutning på et godt måltid.

Bag i bradepande
At bage i bradepande er både enkelt og praktisk, og så kommer der jo ikke mindst meget kage ud af det. Perfekt, hvis du skal have fest eller vil invitere til kaffe på arbejdspladsen.

Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!