Ingredienser
Dej
150 ml sødmælk
10 g gær
1 æg
30 g Dansukker Sukker
1/4 tsk stødt kardemomme
80 g smør, stuetempereret
1 tsk. salt
ca. 350 g mel
Topping
125 g smør
150 g Dansukker Brun Farin
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
Pynt
100 g marcipan
30 g Dansukker Flormelis
50 g mørk chokolade
Glasur
30 g Dansukker Flormelis
Evt. lidt kakaopulver
Valgfrit slik og flag
Instruktioner
Dej
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter salt og resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød, smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter.
Rul derefter dejen ud på et let meldrysset bord, og læg den over i en bradepande (ca. 32 cm x 24 cm). Lad dejen hæve på køkkenbordet i 30 minutter. Dæk derefter fadet til med husholdningsfilm og stil det på køl natten over.
Dagen efter: Tag fadet ud af køleskabet og lad dejen temperere på køkkenbordet i 1,5 time.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Topping og bagning
Smelt smør, brun farin og lys sirup sammen i en gryde under omrøring.
Brug tommelfingeren til at prikke fordybninger i dejen og fordel den lune topping ovenpå. Bag brunsvigeren i ovnen i ca. 20 minutter. Køl brunsvigeren af inden pynt.
Pynt
Ælt marcipanen med flormelis og rul den ud på et bord drysset med lidt ekstra flormelis. Brug en udstikker eller glas til at udstikke et rundt ansigt og skær derefter trøje og bukser ud. Lav en kornet af bagepapir og kom smeltet chokolade derned. Luk til og klip et passende lille hul i enden, så man kan tegne/skrive med chokoladen på marcipanen. Rør flormelis (og evt. kakaopulver) sammen til glasur med lidt vand i en skål og kom små klatter på brunsvigeren, hvor slikket skal sættes på. Pynt med flag og servér straks.
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Pandekager
Nu er det tid til at bage pandekager, vi har samlet opskrifter på forskellige pandekager samt opskrifter på det gode tilbehør hjemmelavet syltetøj.
Fredagshygge
Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!