Æblelommer med vaniljefyld

10 tærter

Ca. 1 time

Vurdering (43 stk)

Ingredienser

Vaniljecreme
2 æggeblommer
3 spsk. Dansukker Sukker
1 spsk. majsstivelse
1 1/4 dl fløde
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. Dansukker Økologisk Lys Sirup
10 g blødt smør
Dej
10 butterdejsplader
Æblefyld

3 æbler
20 g smør
3/4 dl Dansukker Brun Farin
1 1/2 tsk. stødt kanel
1 knivspids salt
Pynt

1 æggehvide
Dansukker Rørsukker

Instruktioner

Begynd med vaniljecremen. Pisk æggeblommer, sukker og majsstivelse, til det er luftigt. Giv fløde, vaniljesukker og sirup et opkog, og kom det i æggeblandingen.

Hæld blandingen tilbage i kasserollen, og lad den koge op under konstant omrøring. Tag kasserollen af varmen, når cremen er tyknet. Hæld vaniljecremen i en skål, og tilsæt smørret lidt ad gangen under omrøring. Stil det koldt.

Sæt ovnen på 200 °C. Tag butterdejspladerne op af fryseren, og læg dem på en bageplade, så de kan tø op.

Tilbered æblefyldet. Skyl og skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i små tern. Smelt smørret på en stegepande, og tilsæt æbler, brun farin, kanel og en knivspids salt. Rør rundt, og lad blandingen stege i ca. 2 minutter. Stil til afkøling.

Kom 1 spsk. vaniljecreme på den ene side af butterdejspladen. Kom derefter 1 spsk. æblefyld ovenpå. Buk den anden side hen over fyldet, og tryk kanterne sammen med en gaffel.

Pisk æggehviden, og pensl tærterne. Strø rørsukker over. Bag nederst i ovnen i ca. 10-12 minutter.

Servér tærterne, når de er kølet lidt af.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Hindbærhjerter

Spred kærlighed på Valentinsdag

Inviter til kaffe med noget ekstra godt, som både er en fryd for øjne og gane.

Varm chokolade

Varmer dejligt, når det er koldt

Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.

Fastelavnsboller med hindbærglasur

Lækre fastelavnsboller

Forkæl og overrask med friskbagte luksus boller med masser af cremet fyld i midten. Prøv fastelavnsboller med brun farin-remonce, karamelchokolade og hindbærglasur, med blåbærsyltetøj og mandelfyld og med lemoncurd og hvid chokolade.

Citrontærte

Bag med citron og appelsin

Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.

Citrusmarmelade

Citrusmarmelade

Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.

Kokos- og karamelpopcorn

Fredagshygge

Fredag er måske ugens absolut bedste dag, og fredagshygge er den bedste måde at fejre arbejdsugens afslutning på. Lad op til weekenden ved at krybe sammen i TV-sofaen sammen med familie, venner og nogle lækkerier. Vi har opskrifterne til din hyggeaften!