Vaniljeis med saltkaramel
Jeg har brugt glukosesirup fra Dansukker i både vaniljeiscremen og saltkaramellen. Den er blandt andet genialt til is, da den hæmmer krystallisering og giver isen en særlig cremet og blød konsistens. Jeg udskiftede også noget af bagesukkeret i saltkaramelopskriften med glukosesirup, og det gør jeg klart fra nu af. Den nemmeste, lækreste karamel, som ikke sukkerklumper/krystalliserer under tilberedningen.
- Opskrift Anne au Chocolat
Ingredienser
Saltkaramel
95 g bagesukker fra Dansukker
45 g glukosesirup fra Dansukker
200 ml piskefløde
Et nip salt
Vaniljeis
375 ml sødmælk
225 ml piskefløde
50 g glukosesirup fra Dansukker
60 g bagesukker fra Dansukker
6 æggeblommer
1 vaniljestang
Instruktioner
Saltkaramel
Kom bagesukker og glukosesirup i en stor tykbundet gryde. Smelt det til en lysebrun boblende karamel ved medium varme. Opvarm imens piskefløden til lige under kogepunktet i en anden gryde. Tag det karamelliserede sukker af varmen, tilsæt straks den varme fløde lidt ad gangen og rør godt til med et piskeris hver gang. Tilsæt lidt salt. Køl af og hæld på et glas. Stil på køl, til karamellen skal bruges.
Vaniljeis
Bring sødmælk, fløde og glukosesirup i kog i en gryde med vaniljestangen tømt for korn. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med bagesukkeret og vaniljekornene i en skål.
Fjern vaniljestangen fra mælken, hæld hurtigt mælken over æggeblommerne og pisk godt og grundigt med piskeriset. Hæld iscremen tilbage i gryden og varm den op til 83 grader under konstant omrøring. Køl derefter vaniljeiscremen ned ved at sætte gryden i et isbad i køkkenvasken. Køl cremen helt ned i køleskabet, før den køres på ismaskinen.
Kør vaniljeisen på ismaskinen og server den med saltkaramel til, eller bland hurtigt saltkaramel sammen med isen, når den kommes i isformen/boksen.
- Opskrift Anne au Chocolat - anneauchocolat.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Mere smag på 1-2-3
Med din egen gastrik i arsenalet kan du nemt tilføre dybde og balance til et væld af retter.
Opskrifter til Halloween
Vi har samlet alle vores opskrifter til en ekstra uhyyyyyyggelig Halloween for hele familien.
Bagværk med æbler og pærer
Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.
Skønne æbler
Æbler er en alsidig frugt, som kan bruges til både bagning, saft, marmelade og desserter. De kan spises friske eller tilberedes på mange forskellige måder. Her finder du opskrifter og inspiration til, hvordan du kan bruge æbler – både når du vil lave noget med det samme, og når du vil gemme dem til senere.
Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!
Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.