Ingredienser
Rabarberkompot – der skal bruges ca. 3 dl til curd'en (den kan sagtens laves dagen i forvejen)
• 500 g rabarber
• 250 g Dansukker Syltesukker
• Skal og saft fra 1 citron
• 1/2 spsk vaniljesukker
Rabarbercurd
• 3 dl rabarberkompot se opskrift ovenfor
• 3 æg
• 3 æggeblommer
• 50 g smør
Dej
• 1/2 pk gær
• 2 dl mælk
• 1 æg
• 70 g sukker
• 1/2 spsk kardemomme
• 1/2 tsk salt
• 420 g hvedemel
• 70 g blødt smør
Marcipanmasse
• 100 g sukker
• 100 g flormelis
• 100 g æggehvider
• 400 g marcipan
Instruktioner
Rabarberkompot
1. Skyld rabarberne og skær dem i mindre stykker
2. Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det koge
3. Lad det hele stå og simre i ca. 10-15 min inden det hældes på glas til afkøling
Rabarbercurd
1. Hvis der bruges en kold rabarber kompot, skal denne varmes op i en gryde
2. Tag gryden fra varmen og bland æg og æggeblommer sammen i en separat skål
3. Rør æggemassen i den lidt afkølede rabarberkompot - start med at kom lidt rabarbermasse i æggen og hæld derefter hele æggemassen (med lidt af rabarberkompotten) tilbage i gryden til den resterende kompot
4. Kom gryden tilbage på varmen og tilsæt smør, når massen begynder at tykne
5. Stil rabarbercurd'en på køl indtil den er helt kold - lad den gerne stå i køleskabet til dagen efter
Dej
1. Rør gæren ud i mælken
2. Tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og hvedemel og lad det hele blive rigtig godt blandet indtil dejen samler sig til en smidig dej og forlader skålens kanter – ca. 12-15 min. på røremaskine
3. Skær smøren i mindre stykker og lad den blive æltet i dejen – fortsæt indtil dejen er glat og blank
4. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 – 1 1/2 time og lav gerne marcipanmassen imens
Marcipanmasse
1. Kom sukker og flormelis i en skål og pisk det sammen med marcipan skåret i mindre stykker
2. Når marcipanen og sukker er blevet blandet godt tilsættes æggehvide
3. Det hele røres godt sammen til en ensartet masse
Sådan samles og foldes snurrerne
1. Når dejen er færdig med at hæve rulles den ud til en flade med en størrelse på ca. 35 x 70 cm, hvorpå fyldet fordeles. Først fordeles marcipanmassen, derefter rabarbercurd og tilslut friske jordbær skåret i mindre stykker.
2. Først skal den nederste del af dejen foldes indover midten og herefter den øverste del
3. Rul dejen lidt mere ud, så den har en fin firkantet form – den skal være mellem 0,5 og 1 cm. tyk - noget af snasken vil ryge lidt ud, men bare rolig, der er stadig meget snask tilbage i dem ;-)
4. Skær dejen i stænger (20-22 stk - eller flere alt efter hvor store man ønsker sine snurrer) og sno hver flip rundt om hinanden og herefter rundt om fingrene, for at lave snurren. Det er ikke altid lige nemt, men de smager godt ligegyldigt hvordan de ser ud
5. Fordel snurrerne på et stykke bagepapir og lad dem hæve omkring 1 time
6. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 min. indtil de er gyldne på top og bund
- Opskrift Twin Food - twin-food.dk
Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.
Prepping de luxe
Sukker er ikke kun en sød ingrediens, men et af de mest solide værktøjer, når man skal preppe. Som naturligt konserveringsmiddel ændrer sukker vandaktiviteten i maden, så bakterier og mug har svært ved at formere sig. Det giver dine marmelader, kompotter og syltede grøntsager en imponerende lang holdbarhed.
Varmer dejligt, når det er koldt
Her finder du en række forskellige varianter af te, kaffe og varm chokolade. Opskrifter, som både er velegnede til at tage med sig på en termokande og til at nyde hjemme morgen, eftermiddag eller aften.
Sukker i det salte køkken
Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.
Citrusmarmelade
Findes der noget bedre end at begynde morgenen med hjemmelavet marmelade på brødet? Lad sæsonens citrusfrugter inspirere dig. Hvis du dertil bruger vores Syltesukker, kan du lave din egen marmelade på få minutter.
Bag med citron og appelsin
Appelsin og citron er smage, som hører vinteren til, og de er rigtig velegnede til at bage med. Citrus er forfriskende og syrligt, men er også godt i kombination med andre smage som f.eks. chokolade og karamel.
Lækre vafler
Hvem elsker ikke vafler, sprøde og lækre, med flødeskum og hjemmelavet syltetøj. Find ny inspiration her - mange forskellige smagsvarianter og ideer til toppings.