Hjemmelavet is med sommerens bær og sylt

Desserten er kreeret i et snuptag, fordi den hovedsageligt består af elementer lavet på den hjemmelavede marmelade. Nemt og lækkert og helt perfekt som sød afslutning på de lange, lune sommeraftener. Desserten består af en bund af sommermarmelade, en is lavet på samme marmelade med sommerens bær. Den er pyntet med marengsbrud og spiselige sommerblomster.
- Opskrift Ditte Julie Jensen

til 6 anretninger

Vurdering (18 stk)

Bedøm opskrift

Ingredienser

HJEMMELAVET IS
150 g hjemmelavet sommermarmelade
25 g glukosesirup, Dansukker
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1 dl piskefløde
2-3 tsk hjemmelavet sommermarmelade (til swirls)

Instruktioner

Giv marmeladen og glukosesiruppen et kort opkog, så siruppen smeltes ud i marmeladen. Lad det køle lidt af igen. Rør herefter skyr og kondenseret mælk i lagen. Pisk fløden til en let flødeskum, og vend den i massen. Fordel massen i en stor form (jeg brugte en brødform) og bland 2-3 tsk marmelade i, så det danner swirls. Stil isen på frost i mindst 3 timer, eller til du skal bruge den. Den kan opbevares på frost i op til 3 måneder.

MARENGS
50 g æggehvider
50 g hvidt sukker
50 g flormelis, Dansukker

Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret. Pisk det til en sej marengs. Sigt flormelis i massen og vend det forsigtigt sammen. Smør marengsen tyndt ud (ca. 1 mm) på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsen ved 110 grader varmluft i 40-50 min. Lad det køle af og bræk herefter stykker.

I ØVRIGT
1-2 spsk hjemmelavet sommermarmelade
frisk timian
skovsyre
spiselige sommerblomster

Smør 1-2 spsk marmelade ud i hver skål. Scoop isen og placer dem fint ovenpå. Pynt med brud af marengs samt frisk timian, skovsyre og spiselige blomster.

TIP: Er du vild med chokolade, kan du med fordel drysse med lidt finthakket hvid chokolade.

Har du spørgsmål om vores produkter, opskrifter eller andet, svarer vi gerne.

Halloweenkager

Halloween

Lad børnene klæde sig ud, klæd dig pænt på, og overrask dem med uhyggeligt lækre sager.

Gastrik

Sukkertypernes smagsintensitet

Sukker i det salte køkken handler ikke om at tilføre maden sødme som sådan, men om at styrke de eksisterende smagsnuancer og om at skabe en god balanceret smagsoplevelse mellem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami.

Nem æblekage

Bagværk med æbler og pærer

Brug æbler og pærer i bagningen! Æbler og pærer kan bruges til meget andet end tærte – frugterne kan også kommes i mange spændende desserter og forskellige typer bagværk.

Chutney

Chutney - stærkt krydret smagsgiver

Chutney stammer fra det indiske køkken og består oftest af henkogt frugt, sukker og krydderier. Chutney passer til de fleste retter og er en stærk og krydret smagsgiver. 

Æblemos

Skønne æbler

En af sommerenes sidste frugter er æblet - lækre saftige og gode. Der er så meget, man kan bruge dem til. Vi har lækre bageopskrifter med frisk æbler, men også forslag til hvordan du kan få glæde af dine æbler lidt længere f.eks. saft, æblemarmelade eller æblegelé.

Småkager med chokolade og tahin

Muscovado - lækkert mørkt sukker med masser af smag!

Et fugtigt, finkornet sukker som har en unik og fyldig smag. Lys Muscovadorørsukker minder om sød karamel, og den mørke har en delikat note af lakrids. Fremragende til alle former for bagning, madlavning og drikke.