Pistaciekugler med rosenvand

Ca. 25 stk.
Pistaciekugler med rosenvand
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

100 g afskallede pistacienødder + lidt ekstra til pynt
90 g blødt smør
1 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. Dansukker Brun Farin
1 tsk. vaniljesukker
Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
3 dl revet sukkerkage
1-2 spsk. rosenvand

Pil skallen af pistacienødderne, og hak dem i småstykker, enten i hånden eller i en foodprocessor.
Rør smørret blødt og jævnt med sukker og citronskal.
Tilsæt sukkerkagen og 3/4 af pistacienødderne, og bland til en jævn og klæbrig dej. Smag til med rosenvand.
Stil dejen i køleskab i mindst 30 minutter.
Form til kugler, og rul dem i de hakkede pistacienødder.
Stil kuglerne tilbage i køleskabet, indtil de skal spises.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker