Påsketærte

Påsketærte
Bedømmelse: (22vurderinger)

Ingredienser

    Chokoladebund

    • 1 dl Dansukker Sukker
    • 50 g smør
    • 1 æg
    • 3/4 dl hvedemel
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 1 spsk kakao
    • 100 g mørk chokolade

    Hindbærmousse

    • 250 g hindbær
    • 4 blade husblas
    • 1 dl Dansukker Flormelis
    • 3 dl fløde

    Hvid chokolademousse

    • 100 g hvid chokolade
    • 3 dl fløde
    • 120 g kvark

    Pynt

    • 1 passionsfrugt
    • slikæg

    Chokoladebund
    Sæt ovnen på 175 grader. Smør en springform, 19 cm i diameter. Smelt smørret, og pisk det luftigt sammen med sukkeret. Tilsæt ægget, og pisk yderligere. Bland hvedemel, vaniljesukker og kakao i en skål, og vend det i æggemassen. Hak chokoladen i mindre stykker, og smelt den over et vandbad. Hæld chokoladen i blandingen, og hæld derefter blandingen i formen. Bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Lad bunden køle af.

    Hindbærmousse
    Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter. Opvarm hindbærrene i en kasserolle i ca. 2 minutter, og sigt dem igennem en finmasket si. Lad den sigtede hindbærsaft koge op sammen med flormelis. Pres vandet ud af husblassen, og smelt den i den varme hindbærmasse. Stil blandingen til afkøling. Pisk fløden til luftigt skum, og vend lidt af den i hindbærblandingen, som røres jævn. Vend derefter resten af flødeskummet i blandingen. Rør, indtil moussen er jævn. Hæld moussen over chokoladekagen, og stil den i køleskabet i mindst 3 timer.

    Hvid chokolademousse
    Hak den hvide chokolade, og smelt den over vandbad. Pisk fløden til luftigt skum, og tilsæt kvark. Vend lidt af flødeblandingen i chokoladen, og rør blandingen jævn. Tilsæt resten af flødeblandingen. Smør chokolademoussen over den stivnede hindbærmousse, og stil tærten i fryseren i yderligere nogle timer. Tag tærten ud af fryseren 5 minutter inden servering, og sæt den på et fad. Skær passionsfrugten midt over, og tag frugtkødet ud. Tør skallen af, og læg nogle slikæg i. Sæt den midt på tærten.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker