Påsketrøfler

Påsketrøfler
Bedømmelse: (0vurderinger)

Ingredienser

1 dl piskefløde
50 g smør eller margarine
200 g lys chokolade af høj kvalitet
100 g mørk chokolade af høj kvalitet
2 spsk. Cointreau
Revet skal af 1 usprøjtet lime

Topping
100 g smuttede og malede mandler
1 1/2 dl Dansukker Flormelis
1 spsk. Dansukker Glukosesirup
Gul og grøn frugtfarve
25 g hvid chokolade  

Skyl limefrugten grundigt, og riv skallen fint.

Kog fløde og fedtstof op i en kasserolle. Bræk chokoladen i mindre stykker, og kom den ned i flødeblandingen. Rør, til chokoladen er smeltet. Tilsæt likøren og den revne limeskal. Hæld blandingen op i en folieform ca. 10 x 20 cm, og stil den i køleskab, til den er stivnet.

Bland de malede mandler med flormelis og glukosesirup. Del blandingen i to lige store dele, og farv dem med frugtfarve. Del trøffelmassen i to lige store dele. Rul mandelmassen ud, så den har samme størrelse som trøffelmassen, og læg den herpå.

Skær derefter massen ud i firkanter. Fyld den hvide chokolade i en sprøjtepose af plastic, og slå en knude på posen. Læg posen i varmt vand, så chokoladen smelter. Klip spidsen af posen, og pynt konfekten med den hvide chokolade. Opbevares køligt.

Opskriften er udarbejdet af

Dansukker