Citroncheesecake med basilikumpesto

10-12 stykker 50 minutter + 4 timer i fryseren
Citroncheesecake med basilikumpesto
Bedømmelse: (46vurderinger)

Ingredienser

    Bund

    • 30 g smør
    • 10 stk. digestivekiks
    • 1 tsk. stødt kardemomme

    Cheesecake

    • 3 æggeblommer
    • 1 1/2 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
    • 1 tsk. vaniljesukker
    • 200 g flødeost
    • 3 dl piskefløde
    • 1/2 usprøjtet citron, skal og saft

    Sød pesto

    • 30 g basilikum
    • 10 g bredbladet persille
    • 1/2 dl ristede pinjekerner
    • 1/2 dl olivenolie
    • 2 spsk. Dansukker Lys Sirup

    Smelt smørret, og bland det sammen med digestivekiks og kardemomme i en foodprocessor. Tryk blandingen ud i bunden af en rund springform, cirka 22 cm i diameter.

    Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en skål. Tilsæt flødeost, og pisk det til en jævn blanding.

    Pisk fløde i en anden skål, og vend det ned i osteblandingen. Hæld til sidst citronsaft og revet skal i.

    Hæld blandingen over bunden, og stil den i fryseren i mindst 4 timer.

    Blend alle ingredienserne til den søde pesto. Tag cheesecaken ud højst 10 minutter før servering, og hæld pestoen over. Pynt med pinjekerner og basilikumblade.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker