Chokoladetærte med italiensk marengs

10-12 portioner 1 time + ca. 2-3 timer i køleskab
Chokoladetærte med italiensk marengs
Bedømmelse: (28vurderinger)

Ingredienser

    Bund

    • 50 g smør
    • 10 stk. Digestive-kiks
    • 3 spsk. Dansukker Brun Farin

    Chokoladecreme

    • 1 1/2 dl piskefløde
    • 1 dl Dansukker Rørsukker
    • 1 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
    • 3 æggeblommer
    • 150 g mørk chokolade
    • 90 g blødt smør
    • En knivspids salt

    Italiensk marengs

    • 2 æggehvider
    • 2 1/2 dl Dansukker Sukker
    • 1 dl vand
    • Skallen af 1/2 citron, gerne usprøjtet

    Smelt smørret, og blend det sammen med digestivekiks og brun farin. Tryk blandingen ud i bunden af en rund springform, ca. 18 cm i diameter.

    Varm piskefløde, rørsukker og muscovadorørsukker op i en kasserolle. Stil til side.

    Pisk æggeblommerne let i en skål. Tilsæt flødeblandingen under piskning, og hæld derefter det hele tilbage i kasserollen. Opvarm til ca. 85 grader.

    Hak chokoladen fint, og kom det i flødeblandingen. Rør til en jævn blanding, og tilsæt derefter smørret lidt ad gangen. Kom en knivspids salt i til sidst. Rør, til massen er jævn.

    Hæld chokoladecremen ud i bunden, og lad det stivne i køleskab i ca. 2-3 timer.

    Pisk æggehviderne til et fast skum. Lad sukker, vand og citronskal koge op til 120 grader i en tykbundet kasserolle. Hæld sukkerlagen i æggehvideskummet i en tynd stråle under piskning. Pisk, indtil marengsen er kølet af.

    Kom marengsen i en sprøjtepose med tylle efter eget valg, og sprøjt ud på chokoladetærten. Brænd marengsen med en gasbrænder, og server tærten.

    Opskriften er udarbejdet af

    Dansukker