Syltskolan

Det er nemt og sjovt at lave sit eget syltetøj - og så bliver det jo oven i købet fantastisk godt!

Så enkelt er det!

Så let er det at lave syltetøj

Med Dansukker Syltesukker er det let at lave vellykket hjemmelavet syltetøj. Vælg bær efter sæson, smag og behag. Her har du tre forskellige varianter af grundopskrifter, som du kan vælge imellem, alt efter hvor stor en mængde du vil lave, eller hvor sødt syltetøjet skal være.

Grundopskrift på syltetøj

2 l bær
1 kg Dansukker Syltesukker

Mindre mængde syltetøj
500 g bær
3 dl Dansukker Syltesukker

Mindre sødt syltetøj
4 l bær
1 kg Dansukker Syltesukker
OBS! Her kan det være nødvendigt at forlænge kogetiden.

Skyl og rens bærrene. Bland bær (store bær deles) og syltesukker i en gryde, og lad det koge i 3-10 minutter alt afhængig af bærtype. Syltetøjet må ikke blive for fast, men heller ikke for flydende. Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.

Se vores film:

 

Frugt og bær, som du kan lave syltetøj med

Blommer

Blommer (Prunus domestica). Der findes ca. 2000 forskellige blommearter i verden. De er gule, røde og violette. Blommer modnes fra august-oktober og har en meget kort holdbarhed. De fleste blommer spises friske eller i desserter, men de er også velegnede til saft og syltetøj/marmelade. Før i tiden brugte man blommer som lægeplante mod forstoppelse.

Blåbær

Blåbær (Vaccinium myrtillus). Blåbær er rige på A- og C-vitamin. Anvendes til syltetøj, suppe og andre desserter.

Brombær

Brombær (Rubus fructicosus). Der findes mere end 100 forskellige brombærsorter. Det er ikke alle varianter, der er lige gode, så smag på bærrene, inden du begynder at plukke dem. Anvendes mest til saft, syltetøj og desserter.

Enebær

Enebær (Junipers communis). Størrelsen varierer fra lavtvoksende buske til flere meter høje "træer". Enebær anvendes til drikke og som krydderi – først og fremmest i vildtretter. Anvendes også ved fremstilling af gin og genever.

Havtorn

Havtorn (Hippophaë rhamnoides). Bærrene har et højt indhold af C-vitamin, men de er svære at plukke på grund af buskens lange, skarpe pigge. Bærrene er desuden så saftige, at de går i stykker, når man plukker dem. Det er bedst at klippe bærrene fra grenene med en saks og direkte ned i en spand eller skål. Anvendes til saft, gelé og marmelade.

Hindbær

Hindbær (Rubus idaeus). Er beslægtet med brombær, multebær og bjørnebær. Findes også i en vild variant, der kaldes skovhindbær. Et af de almindeligste bær til syltetøj, men egner sig også glimrende til saft, tærter og andre desserter og i bagværk. De friske bær smager også dejligt med lidt mælk, fløde eller is.

Hyben

Hyben (Rosa dumalis). Frugten har et højt indhold af C-vitamin, men plukkes ikke så meget længere. Hyben anvendes mest til suppe og marmelade.

Hyld

Hyld (Sambucus nigra) vokser både i haver og i naturen. Almindelig hyld, som blomstrer i juni med store gulhvide blomsterskærme, anvendes til saft, marmelade og desserter. De sorte bær kan også bruges til saft og syltetøj. Den vilde druehyld får koralrøde bær, og hele planten er giftig. I gamle dage anså man hyld for at være en hellig plante. Man mente, at gudinden Freja boede i hylden og påkaldte sig hende, hvis man havde problemer med kærlighedslivet. Hylden blev tidligere anvendt som lægeplante og til te. I dag bruges den også til te, men først og fremmest til saft.

Jordbær

Jordbær (Fragaria ananassa). Vores mest populære sommerbær. Jordbær kom først til Europa i 1700-tallet. Jordbær anvendes til saft, syltetøj, desserter og bagværk, men de friske bær spises også ofte bare med fløde og sukker. Tidligere blev jordbær brugt som lægeplante til at standse blødninger og diarré. Jordbær har et højt indhold af C-vitamin og er desuden meget fiberrige. Anvendes til saft og syltetøj. Indeholder en smule pektin, som betyder, at jordbærsyltetøj bliver meget tyndt, hvis man ikke bruger Syltesukker.

Kirsebær

Kirsebær findes i to varianter: fuglekirsebær (Prunus avium) og sur-kirsebær (Prunus cerasus). Kirsebær er almindeligt forekommende som vildtvoksende træ i Europa. Fuglekirsebær spises hovedsagelig som friske bær. Sur-kirsebær nydes ikke friske, fordi bærrene, som navnet siger, er sure, men de er fantastisk gode til saft, syltetøj, likør og vin.

Multebær

Multebær (Rubus chamaemorus). Multebær har et højt indhold af C-vitamin og indeholder desuden en del benzoesyre. Multebær anvendes til usødet mos, syltetøj, likør og desserter.

Pærer

Pærer (Pyrus communis). Der blev dyrket pærer i Grækenland allerede omkring 1000 år f. Kr. Pæren er nært beslægtet med æblet. Desværre har pærer ikke lige så lang holdbarhed som æbler, men visse sorter kan holde sig fra høsten i august-september til ind i december. Pærer spises hovedsagelig friske eller i desserter, men de er også velegnede til marmelade.

Ribs

Ribs (Ribes rubrum). Anvendes på samme måde som solbær.

Rønnebær

Rønnebær (Sambucus aucuparia). Vokser både i haver og i naturen. Bærrene er meget sure og har et meget højt indhold af C-vitamin. Anvendes mest til gelé. Bærrene bør først plukkes efter den første nattefrost; det tager lidt af den sure og beske smag. Alternativt kan man fryse bærrene, inden de anvendes.

Skovjordbær

Skovjordbær (Fragaria vesca) er ret sjældne i dag. De bør spises, som de er.

Slåen

Slåen (Prunus spinosa). Slåenbær indeholder meget garvesyre og har derfor en meget besk og skarp smag. Bærrene bør derfor fryses, inden de anvendes, eller også skal man vente med at plukke dem til efter den første nattefrost. Bærrene anvendes til saft og likør.

Solbær

Solbær (Ribes nigrum). Meget pektinrigt havebær, som også vokser vildt. Anvendes til saft, syltetøj og gelé. Solbær har et højt pektinindhold, især hvis de ikke er helt modne. Det kan give problemer ved saftkogning, hvor saften ofte bliver til gelé i flasken.

Stikkelsbær

Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) stammer oprindeligt fra Kaukasus. I 1800-tallet fandtes der op imod 1000 forskellige stikkelsbærsorter. Men i begyndelsen af 1900-tallet kom meldugsvampen og ødelagde meget af forædlingsarbejdet. I dag findes der sorter, som er resistente over for meldug. Stikkelsbær kan være grønne, gule eller røde. Anvendes mest til syltetøj og desserter.

Tranebær

Tranebær (Vaccinium oxycoccus). Er beslægtede med tyttebær, men i modsætning til tyttebær har tranebær et højt indhold af C-vitamin. De indeholder også meget pektin. Tranebær er meget sure og bør først plukkes efter den første nattefrost, så surheden mindskes noget. Busken har lange, krybende stængler, og det er tidskrævende at plukke bærrene. Tranebær anvendes på samme måde som tyttebær.

Tyttebær

Tyttebær (vaccinium vitis idaea). Tyttebær har et højt indhold af benzoesyre og kan derfor holde sig uden tilsætning af sukker. Anvendes mest til syltetøj og drikke.

Vindruer

Vindruer (Vitis vinifera). Har været dyrket i over 6000 år. Anvendes til vin og gelé, men spises hovedsagelig, som de er.

Æbler

Æbler (Malus domestica) er udbredt i hele verden og har været kendt meget længe. Et 2500 år gammelt forkullet æble blev fundet i forbindelse med udgravninger i Alvastra. Nogle af de mest almindelige sorter er Aroma, Cox Orange og Ingrid Marie. Æbler nydes friske eller som mos, most, juice og i et utal af desserter.

Vores produkter

Ud over at give sødme og energi bidrager sukker til at give mange fødevarer volumen og konsistens. Sukker har også konserverende og fugtighedsbevarende egenskaber i f.eks. marmelade og brød. Frugtsmagen i drikke og syltetøj bliver fremhævet, og sukkeret medvirker til at bevare syltetøjets og marmeladens farve.

Sylteprodukter

Sylteprodukter

Syltesukker

Syltesukker

Hvis du bruger syltesukker, kan du lave dit eget syltetøj på få minutter. I pakken, der indeholder 1 kg, er der alt det, du har brug for til at kunne lave syltetøj: sukker, pektin fra citrusfrugter, citronsyre og kaliumsorbat, der gør syltetøjet holdbart, og som findes naturligt i blandt andet rønnebær. Du skal bruge 1 del frugt og bær (du kan bruge både frosne og friske bær) til 1 del syltesukker. Lad det koge i nogle minutter, og ... velbekomme!

Mål og vægt: Syltesukker
1 dl = ca. 95 g

Andre sukkerprodukter

Lys Muscovadorørsukker

Lys Muscovadorørsukker

Muscovadorørsukker stammer fra Mauritius og udvindes af sukkerrør. Sukkeret forarbejdes så lidt som muligt for at bevare aromaen og farven. Sukkeret er fugtigt og finkornet og har en fin smag af karamel. Desuden er det Fairtrade-mærket.

Velegnet til: Som krydderi i madlavningen, til bagværk og desserter. Forstærker smagen i saucer, dressinger og marinader.

Tip! Strø lidt Lys Muscovado­rørsukker på, når du ovnbager grøntsager.

Mørk Muscovadorørsukker

Mørk Muscovadorørsukker

Muscovadorørsukker stammer fra Mauritius og udvindes af sukkerrør. Sukkeret forarbejdes så lidt som muligt for at bevare aromaen og far- ven. Sukkeret har en fin smag af lakrids og er fugtigt og finkornet. Desuden er det Fairtrade-mærket.

Velegnet til: Passer godt i saucer, marinader og chutney. Giver interessante smagskontraster, især sammen med chokolade.

Tip! Prøv at erstatte sukker med Mørk Muscovadorørsukker i bagværk med chokolade, f.eks. trøfler og chokoladekage.

Syltetøjsopskrifter

Dronningesyltetøj med et touch af lime
Dronningesyltetøj med et touch af lime

2 glas

Ingredienser

250 g blåbær
250 g hindbær
250 g Dansukker Syltesukker
saft og skal af 2 usprøjtede limefrugter


Skyl bærrene, og kom dem i en kasserolle sammen med syltesukkeret.
Skyl limefrugterne, og kom den revne skal og limesaften ned i.
Lad det koge i 5-6 minutter. Skum af.
Hæld syltetøjet på varme, rengjorte glas. Lukkes tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Syltetøj af vandmelon og jordbær
Syltetøj af vandmelon og jordbær

Ingredienser

250 g vandmelon
250 g jordbær
Saft af 1 citron
300 g Dansukker Syltesukker


Fjern kernerne i vandmelonen ved at presse den gennem en si.
Skyl og rens jordbærrene.
Kom dem i en gryde, og bland det hele med en stavblender.
Tilsæt citronsaft og sukker.
Lad blandingen koge i 3-6 minutter, eller til konsistensen er fast.
Hældes på varme, rengjorte glas, som lukkes tæt og opbevares koldt.

Jordbærsyltetøj med citron og mynte
Jordbærsyltetøj med citron og mynte

2 glas

Ingredienser

500 g jordbær
250 g Dansukker Syltesukker
Skal og saft fra 1 usprøjtet citron
Frisk mynte


Skyl og rens bærrene. Er bærrene store, kan man dele eller blande dem.
Kom bærrene i en gryde sammen med syltesukkeret og citronen. Kog det op, og lad det simre i 2-5 minutter. Tjek konsistensen ved at lægge lidt syltetøj på en kold tallerken, og mærk efter, om den har en tilpas konsistens.
Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld syltetøjet på varme, rengjorte glas, og luk til med det samme. Opbevares køligt.

Jordbær­syltetøj med Sambuca
Jordbær­syltetøj med Sambuca

Ingredienser

500 g jordbær
250 g Dansukker Syltesukker
3 spsk. Sambuca (lakridslikør)


Skyl og rens jordbærrene. Blend dem med en stavblender.

Bland jordbær og sukker i en gryde. Tilsæt Sambuca.

Lad det koge i 3–6 minutter, til den ønskede konsistens er opnået.

Skum omhyggeligt af, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.

Hindbærsyltetøj med ingefær & lime
Hindbærsyltetøj med ingefær & lime

Ingredienser

500 g hindbær
250 g Dansukker Syltesukker
3 tsk. revet frisk ingefær
Saft og skal fra 1 skyllet økologisk lime


Skyl bærrene, og tilsæt syltesukker, ingefær og lime.

Lad det koge i 3–6 minutter, til den ønskede konsistens er opnået.

Skum omhyggeligt af, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.

Krydret tyttebærsyltetøj
Krydret tyttebærsyltetøj

ca. 1 liter

Ingredienser

5 dl rødvin
1 stjerneanis
6 kryddernelliker
2 kanelstænger
1/2 kg tyttebær
5 dl Dansukker Syltesukker


Kog rødvinen med krydderierne i 10 minutter. Tag krydderierne op, tilsæt tyttebærrene og kog i 5 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i yderligere 3 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Romtopfsyltetøj
Romtopfsyltetøj

ca. 1 1/2 liter

Ingredienser

150 g jordbær
150 g hindbær
150 g stikkelsbær
150 g ribs
150 g solbær
7 dl Dansukker Syltesukker
1 dl rom


Skyl og rens bærrene. Halver jordbærrene og stikkelsbærrene. Læg alle bærrene i en gryde, og hæld syltesukkeret over. Lad det stå natten over og trække saft. Kog det op, og lad det simre i 10 minutter.
Tag gryden af varmen, og rør rommen i. Skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

De nævnte bær er bare et forslag, de kan erstattes af andre bær eller frugter i små stykker.

Kirsebærsyltetøj med Campari
Kirsebærsyltetøj med Campari

ca. 1 1/4 liter

Ingredienser

1 kg kirsebær
1 kg Dansukker Syltesukker
1 dl Campari


Skyl kirsebærrene, og tag stenene ud. Blend halvdelen af dem. Bland kirsebærrene med syltesukkeret i en gryde, og kog i 10 minutter. Tag gryden af varmen, og rør Camparien i. Skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Dronningesyltetøj
Dronningesyltetøj

ca. 1 1/2 liter

Ingredienser

1 kg hindbær
1/2 kg blåbær
1 kg Dansukker Syltesukker

Syltetøj i små mængder
250 g hindbær
125 g blåbær
2 1/2 dl Dansukker Syltesukker


Læg alle ingredienserne i en gryde, og kog i 5 minutter under omrøring. Skum af. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Lukkes tæt. Opbevares køligt.

Luksus-jordbærsyltetøj
Luksus-jordbærsyltetøj

ca. 5 dl

Ingredienser

250 g jordbær
2 dl Dansukker Syltesukker
1 tsk. vaniljesukker
2 cl cognac 


Skyl jordbærrene, fjern blomsten og skær dem i skiver. Bland jordbærskiver og syltesukker i en kasserolle, og lad det koge i 3-4 minutter. Tag kasserollen af kogepladen, og tilsæt vaniljesukker og cognac. Skum af. Hæld massen på varme, rengjorte glas. Lukkes tæt. Opbevares køligt.

Hindbær-kokossyltetøj
Hindbær-kokossyltetøj

Ingredienser

1 kg hindbær
1/2 kg Dansukker Syltesukker
2 spsk. kokosmel
4 spsk. kokoslikør (kan udelades)

Syltetøj i små mængder
250 g hindbær
2 dl Dansukker Syltesukker
2 tsk. kokosmel
1 spsk. kokoslikør (kan udelades)


Rens og skyl hindbærrene. Bland hindbær og syltesukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 2-3 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Tilsæt kokosmel og likør. Hæld syltetøjet på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Ribssyltetøj
Ribssyltetøj

Ingredienser

1 1/2 kg ribs
2 dl rosiner
1 kg Dansukker Syltesukker


Skyl og rens ribsene. Skyl rosinerne. Bland ingredienserne i en gryde, og lad det simre under omrøring i 5 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld syltetøjet på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Brombærsyltetøj med gin
Brombærsyltetøj med gin

2 glas

Ingredienser

1 kg brombær
3 dl vand
1 kg Dansukker Syltesukker
1 dl gin

Syltetøj i små mængder
250 g brombær
3/4 dl vand
2 1/2 dl Dansukker Syltesukker
1/4 dl gin


Skyl og rens bærrene. Bland bær og vand i en gryde, og lad det simre under låg i 10 minutter. Tilsæt sukker, og kog i 3 minutter. Tilsæt gin. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Jordbærsyltetøj med lavendel
Jordbærsyltetøj med lavendel

Ingredienser

1 kg jordbær
1/2 l æblecider
1 kg Dansukker Syltesukker
1-2 spsk. lavendelblomster


Skyl jordbærrene, og skær dem i stykker. Kom jordbærstykkerne i en gryde, hæld æblecider ved og kog uden låg i 5-6 minutter. Tilsæt lavendelblomster og syltesukker og kog blandingen i yderligere 3-4 minutter under omrøring. Tag gryden fra varmen og skum. Hæld syltetøjet i skoldede glas og luk dem tæt. Opbevares køligt.

Syltede kirsebær med chokolade
Syltede kirsebær med chokolade

1 time

Ingredienser

1 kg kirsebær eller skyggemoreller
500 g Dansukker Syltesukker
1 spsk. citronsaft
75 g revet mørk chokolade
2 spsk. cognac (kan udelades)

Syltetøj i små mængder
250 g kirsebær
2 1/2 dl Dansukker Syltesukker
1 tsk. citronsaft
20 g revet mørk chokolade
2 tsk. cognac


Skyl og udsten kirsebærrene. Blend eller hak bærrene. Bland bærmassen, syltesukker og citronsaft i en gryde og kog i 4 minutter. Tag gryden fra varmen og skum. Rør chokolade og cognac i . Hældes i skoldede glas og lukkes tæt. Opbevares køligt.

Peach-Melba-syltetøj
Peach-Melba-syltetøj

2 timer

Ingredienser
1 kg hindbær
1 kg ferskner
1 pakke Dansukker Syltesukker

Rens hindbærrene. Bland hindbær og en halv pakke syltesukker. Kog op under omrøring, og lad det derefter koge i yderligere 2 minutter. Tag gryden fra varmen og skum.

Skold og flå fersknerne, og skær dem i små tern. Bland ferskenstykkerne med syltesukkeret, og kog under omrøring i 5-10 minutter, afhængig af hvor modne fersknerne er. Tag gryden fra varmen og skum.

Hæld et par centimeter af syltetøjet fra den ene gryde op i skoldede sylteglas. Stil glassene i køleskabet for at køle af og stivne. Hæld lige så meget af syltetøjet fra den anden gryde oven på det nu afkølede syltetøj fra den første gryde, og stil det tilbage i køleskabet. Fortsæt skiftevis på denne måde, indtil glassene er fyldt op, og luk dem tæt. Opbevares køligt. Man kan sagtens udskifte hindbær og ferskner med andre frugter og bær, som passer godt sammen.

Jordbær- og rabarbersyltetøj
Jordbær- og rabarbersyltetøj

Ingredienser

500 g jordbær
500 g rabarber
7 1/2 dl Dansukker Syltesukker

Syltetøj i små mængder
125 g jordbær
125 g rabarber
1½-2 dl Dansukker Syltesukker


Bland frugterne. Tilsæt Syltesukker, og lad det koge i yderligere 5-10 minutter.

Marmeladeopskrifter

Fennikel- og pæremarmelade
Fennikel- og pæremarmelade

1 glas

Ingredienser

2 pærer
1 fennikel
1 1/2 dl vand
saften af 1 citron
250 g Dansukker Syltesukker


Vask, skræl og udkern pærerne, og skær dem i tynde skiver. Skyl fenniklen, og skær den hårde del af den væk, og skær resten i tynde skiver.
Tilsæt vand og saften af 1 citron, og lad det koge i 10 minutter.
Tilsæt syltesukker, og lad det koge i yderligere 5 minutter. Skum af.
Kom marmeladen på et varmt, rengjort glas. Lukkes tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Æblemarmelade med karamelsmag
Æblemarmelade med karamelsmag

Ingredienser

500 g æbler, f.eks. Aroma
1 1/2 dl Dansukker Økologisk Lys Sirup
2 dl vand
Saft af 1/2 citron
200 g Dansukker Syltesukker
1 tsk. stødt kardemomme


Skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i mindre stykker.
Bland æble, sirup, vand og citronsaft i en gryde, og lad blandingen simre under omrøring i ca. 10 minutter.
Tilsæt syltesukker og kardemomme, og kog i yderligere 3-6 minutter. Skum af, hvis det er nødvendigt.
Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Opbevares koldt.

Abrikosmarmelade med blåbær & timian
Abrikosmarmelade med blåbær & timian

Ingredienser

400 g friske abrikoser
100 g (ca. 2 dl) blåbær
250 g Dansukker Syltesukker
7 timiankviste


Del abrikoserne, og fjern stenene. Skær abrikoserne i mindre stykker, og lad dem koge op med sukker i en gryde. Tilsæt timian.

Lad det koge i 3 minutter. Tilsæt blåbærrene, og lad det koge i yderligere 1 minut.

Skum omhyggeligt af, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.


Tips!
Anvend gerne tørrede abrikoser, men lad dem ligge i blød i cirka 12 timer.

Jordbær­marmelade med balsamico­eddike & sort peber
Jordbær­marmelade med balsamico­eddike & sort peber

Ingredienser

500 g jordbær
250 g Dansukker Syltesukker
4 spsk. Balsamicovineddike
2-3 tsk. sort peber, knust


Skyl og rens bærrene.

Kog jordbærrene med syltesukkeret i 5 minutter.

Tilsæt balsamicovineddike og sort peber, og lad det koge yderligere nogle minutter, eller til den ønskede konsistens er opnået.

Skum omhyggeligt af, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt, og opbevar dem køligt.

Grapefrugtmarmelade med jordbær
Grapefrugtmarmelade med jordbær

1 glas

Ingredienser

1 stor grapefrugt
200 g dybfrosne jordbær
500 g Dansukker Syltesukker


Skyl grapefrugten grundigt.
Skær den i tynde både og derefter i tynde skiver.
Optø jordbærrene, og skær dem i mindre stykker.
Bland grapefrugt- og jordbærstykkerne med syltesukkeret i en gryde, og kog i 10-15 minutter. Skum godt af.
Hæld på et varmt, rengjort glas. Luk glasset tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Peberfrugt-hindbær­marmelade
Peberfrugt-hindbær­marmelade

Ingredienser

500 g røde peberfrugter, renset vægt
200 g dybfrosne hindbær
Saft og skal af 1 usprøjtet citron
500 g Dansukker Syltesukker


Skold peberfrugterne, og pil skallen af. Fjern kernerne. Blend peberfrugterne. Bland alle ingredienserne i en gryde, og kog i 5 minutter. Skum godt af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares mørkt og køligt. Marmeladen er god til ost.

Blommemarmelade med solbær eller ribs
Blommemarmelade med solbær eller ribs

ca. 1 1/2 liter

Ingredienser

1 kg blommer
500 g solbær og/eller ribs
1 kg Dansukker Syltesukker
50 g smuttede, flækkede mandler


Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skyl og rib ribsene og/eller solbærrene.
Bland blommer, solbær og/eller ribs og syltesukker i en gryde, og kog i ca. 10 minutter. Tilsæt mandelflagerne. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Hindbærmarmelade med lakrids
Hindbærmarmelade med lakrids

ca. 1/2 liter

Ingredienser

1 dl vand
12 stk. tyrkisk peber bolsjer
250 g hindbær
3 dl Dansukker Syltesukker


Bland vand og bolsjer i en kasserolle, og lad det simre, til alle bolsjerne er opløst. Tilsæt hindbærrene og syltesukkeret, og kog i yderligere 3 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Økologisk tomatmarmelade
Økologisk tomatmarmelade

ca. 1 liter

Ingredienser

1 kg økologiske tomater
1/2 kg Dansukker Økologisk Syltesukker
2 kviste rosmarin
Saft og skal fra 2 økologiske citroner


Skold tomaterne, og pil skallen af. Fjern blomsten og kernerne. Skær tomatkødet i små stykker. Bland tomatkød, syltesukker samt rosmarin og reven skal og citronsaft. Lad det koge i 5 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Rabarbermarmelade
Rabarbermarmelade

ca. 1 liter

Ingredienser

500 g rabarber i tern
Saften fra 1 økologisk citron
500 g Dansukker Syltesukker
1/2 tsk. stødt kardemomme 


Læg alle ingredienserne i en gryde, og kog i 4 minutter under omrøring. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares i køleskab.

Kardemommen kan erstattes af 1-2 spsk. frisk, revet ingefær.

Sol på glas
Sol på glas

ca. 1 liter

Ingredienser

250 g blommer
2 ferskner eller nektariner
5 abrikoser
500 g Dansukker Syltesukker
1/2 rød chilipeber i små tern
1 spsk. vaniljesukker 


Skold, flå og udkern frugterne. Skær frugterne i mindre stykker, bland dem med syltesukkeret i en gryde, og lad dem koge under omrøring i 5 minutter. Tilsæt chilistykker og vaniljesukker, og lad det koge i yderligere 1 minut. Skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas, som lukkes tæt. Opbevares mørkt og køligt.

Marmeladen smager dejligt på et stykke ristet brød med ost, men kan også serveres til is.

Stikkelsbær-, kiwi- og druemarmelade
Stikkelsbær-, kiwi- og druemarmelade

ca. 1 1/2 liter

Ingredienser

350 g grønne stikkelsbær
350 g kiwi
350 g grønne vindruer
2 dl vand
1 kanelstang
500 g Dansukker Syltesukker
Saft og revet skal fra 1 lime 


Skyl og nip stikkelsbærrene, og skær dem i mindre stykker. Skræl kiwierne, og skær dem i mindre stykker. Skyl og halver druerne, og fjern stenene. Bland bær, frugt, vand og kanelstang i en gryde, og lad det simre ved svag varme under låg i 10 minutter. Tilsæt syltesukker, limesaft og limeskal, og lad blandingen koge i 3-4 minutter under omrøring. Skum af. Hæld syltetøjet på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares mørkt og køligt. 

Jamaica-marmelade
Jamaica-marmelade

Ingredienser

1 1/2 kg appelsiner
4 dl vand
3 dl rom
3 dl Dansukker Muscovadorørsukker
1 kg Dansukker Syltesukker 


Vask appelsinerne grundigt. Skær hver appelsin i otte både, og skær bådene i tynde skiver. Bland appelsinstykkerne med vandet i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 15 minutter. Tilsæt rom og de to slags sukker, og lade blandingen koge under omrøring i 3 minutter. Skum af. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt. 

Blomme­marmelade med mandler
Blomme­marmelade med mandler

Ingredienser

1 kg blommer
1 kg Dansukker Syltesukker
50 g smuttede mandler
1/2 dl blommebrændevin


Skyl blommerne, og tag stenene ud. Skær dem i mindre stykker. Bland blommer og syltesukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 5 minutter. Tilsæt mandler og blommebrændevin. Skum af. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Fyld helt op til kanten af glasset, og sæt varme, rengjorte låg på. Opbevares køligt.

Kirsebærmarmelade med banan, lime og vanilje
Kirsebærmarmelade med banan, lime og vanilje

Ingredienser

1/2 kg kirsebær
250 g bananer
2 usprøjtede citroner
3 dl vand
1 kg Dansukker Syltesukker
2 spsk. vaniljesukker


Skyl kirsebærrene, og tag stenene ud. Skræl bananerne, og skær dem i skiver. Skyl citronen grundigt, og riv skallen på den grove side af rivejernet. Pres saften ud af citronen. Kom kirsebær, bananskiver, citronskal og -saft samt vand i en gryde, og lad det simre under låg i 10 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i 2-3 minutter. Tilsæt vaniljesukker. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Fyld glassene helt op. Sæt varme, rengjorte låg på. Opbevares køligt.

Tomatmarmelade med chili
Tomatmarmelade med chili

Ingredienser

1 kg modne tomater
2 røde chilifrugter
5 kryddernelliker
1 kg Dansukker Syltesukker
1 tsk. vaniljesukker


Skold og flå tomaterne, og skær dem i tern. Skyl og udkern chilifrugterne, og skær dem i strimler. Bland alle ingredienserne undtagen vaniljesukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 7-8 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af.

Tilsæt vanillesukker. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Æble-blomme­marmelade
Æble-blomme­marmelade

Ingredienser

1 kg blommer
1 kg æbler
3 dl vand
2 kanelstænger
2 timiankviste
1 kg Dansukker Syltesukker


Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblerne, fjern kernerne, og skær æblerne i både. Bland blommer, æbler, vand, kanelstænger og timian i en gryde, og lad det simre under låg i 5-10 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i yderligere 2 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

I stedet for blommer kan man bruge blåbær eller brombær.

Pæremarmelade med chili og safran
Pæremarmelade med chili og safran

Ingredienser

1 kg modne pærer
1/2 g safran
1 rød chili
3 dl Dansukker Lys Sirup
3-5 dl Dansukker Syltesukker


Skræl pærerne. Del dem, og fjern kernehuset. Skær dem i tynde skiver, og kom dem i en kasserolle sammen med safran og lys sirup. Lad blandingen koge under låg i 5-10 minutter. Skyl i mellemtiden chilien, del den, og skær den i meget små stykker. Læg chili og syltesukker i gryden, og lad det koge i yderligere 2 minutter. Hæld blandingen på varme, rene glas. Opbevares koldt. Denne marmelade er god til blandt andet ost eller ristet brød.

Æblemarmelade med ingefær
Æblemarmelade med ingefær

ca. 1 l

Ingredienser

1 kg syrlige æbler
1 tsk reven, frisk ingefær
2 dl vand
saft og skal af 1 usprøjtet citron
1/2 kg Dansukker Sukker
1/4 tsk Atamon


Skræl og udkern æblerne, og skær dem i tynde både.

Bland alle ingredienserne undtagen Atamon i en gryde, og lad det småkoge under omrøring i ca. 30 minutter.

Tag gryden af varmen. Skum marmeladen. Tilsæt Atamon.

Hæld marmeladen på skoldede glas, som straks bindes til. Opbevares koldt.

Chutneyopskrifter

Blommechutney
Blommechutney

ca. 1 liter

Ingredienser

1 kg blommer
1 rød chilifrugt, skåret i tern
1 solohvidløg, revet
5 dl Dansukker Brun Farin
2 1/2 dl hvidvinseddike
1 spsk. frisk revet ingefær
1 kanelstang
1 spsk. gule sennepsfrø
1 spsk. paprikapulver
Salt


Skold blommerne, og pil skrællen af. Fjern stenen, og skær blommerne i små stykker. Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde, og bring det i kog. Lad det simre, til chutneyen har en passende konsistens, cirka 45 minutter. Smag til med salt. Hæld på varme, rengjorte glas. Opbevares koldt.

Chutney med peberfrugt og løg
Chutney med peberfrugt og løg

ca. 1 liter

Ingredienser

800 g løg
3 store røde peberfrugter
1 syrligt æble
1/2-1 rød chili
2 spsk. olivenolie
1 dl Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1/4 l hvidvinseddike
1 spsk. salt
1 spsk. paprikapulver
2 dl Dansukker Syltesukker
1/2 dl grønne peberkorn


Pil løget, og skær det i tern. Skyl, udkern og skær peberfrugterne i mindre stykker. Skræl æblet, fjern kernehuset og skær æblet i både. Skyl chilien, og skær den i små tern. Varm olien op i en gryde, og tilsæt grøntsagerne sammen med æblet. Svits et par minutter. Tilsæt muscovadorørsukker, vineddike, salt og paprika, og lad det simre under låg i 20 minutter. Tag låget af, og kog i yderligere 10 minutter. Tilsæt syltesukker og peberkorn, og kog i 3-4 minutter. Hæld på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Sommerchutney
Sommerchutney

Ingredienser

500 g kirsebær, gerne surkirsebær
500 g tomater
2 zittauerløg
1 helt kinesisk hvidløg eller 3-4 fed almindeligt hvidløg
1/2 rød chili
1 1/4 dl balsamicovineddike
1 tsk. salt
1/2 tsk. sort peber
3 dl Dansukker Syltesukker


Skyl kirsebærrene, og tag stenene ud. Skold og flå tomaterne, og skær dem i tern. Pil og hak løg og hvidløg. Skyl chilien, og fjern kernerne. Hak den fint, eller skær den i tynde strimler. Bland alle ingredienserne undtagen syltesukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 15 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i 5 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld chutneyen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Gulerods­chutney
Gulerods­chutney

Ingredienser

1 kg små, spæde gulerødder
2 zittauerløg
2 usprøjtede appelsiner
2 dl vand
1 tsk. stødt koriander
1 spsk. salt
2 tsk. sort peber
2 tsk. karry
2 tsk. revet frisk ingefær
2 dl gule rosiner
4 dl hvidvinseddike
3 dl Dansukker Syltesukker


Skyl og skræl gulerødderne. Riv dem groft. Pil løgene, og skær dem i tern. Vask appelsinerne. Riv skallen, og pres saften ud af appelsinerne. Bland gulerødder, løg og appelsinsaft og -skal med vandet i en gryde, og lad det simre under låg ved svag varme i 5 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne, og lad det koge under omrøring i yderligere 5 minutter. Hæld blandingen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.

Pærechutney
Pærechutney

Ingredienser

2 tomater
1 zittauerløg
1/2 dl rosiner
skal fra 1/2 usprøjtet appelsin
100 g Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
1 spsk. frisk, revet ingefær
1 1/2 dl hvidvinseddike,
gerne balsamico-vineddike
1 ml stødt kanel
1 ml stødt muskatnød
2 pærer


Skold, flå, og udkern tomaterne, og skær dem i tern. Skræl løgene, og skær dem i tern. Læg alle ingredienser til chutneyen undtagen pærerne i en gryde, og kog, til det er jævnet. Skræl, og udkern pærerne, og skær dem I skiver. Læg dem i chutneyen, og kog, til de er bløde.

Kirsebærchutney
Kirsebærchutney

Ingredienser

400 g kirsebær
1/2-1 rød chili
4 spsk Dansukker Rørsukker
3 spsk balsamicoeddike
1/2 tsk salt
1 knsp sort peber
4 spsk Dansukker Syltesukker


Skyl kirsebærrene, og udsten dem. Hak chilien fint. Bland alle ingredienserne i en gryde, og kog dem under omrøring i ca. 10 minutter.

Rabarberchutney
Rabarberchutney

Ingredienser

500 g rabarber i tern
150 g gule eller grønne rosiner
1 1/2 dl hvidvinseddike
3 dl Dansukker Rørsukker
2 spsk. frisk revet ingefær
2 tsk. Colmans sennepspulver
1 tsk. salt
2 knsp. cayennepeber


Bland alle ingredienserne i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 10 minutter. Rør rundt, og lad det koge under omrøring i yderligere ca. 5 minutter, til chutneyen har den ønskede konsistens.

Tomatchutney
Tomatchutney

4 portioner

Ingredienser

250 g cocktailtomater
1 rødløg
1 lille rød chili
1/2 dl Dansukker Brun Farin
1/2 dl eddike
1 usprøjtet appelsin
olie


Skyl tomaterne, og skær dem over. Pil løget, og skær det i tern. Hak chilien meget fint. Skyl appelsinen grundigt. Riv skallen af en halv appelsin, og pres saften ud af hele appelsinen. Brun løg, chili og appelsinskal i lidt olie. Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad blandingen koge i 20 minutter.

Figen-tomat chutney
Figen-tomat chutney

Ingredienser

500 g tomater, skåret i små stykker
4-5 friske eller tørrede figner, hver skåret i 4 både
1 tør chili
2 1/2 cm frisk hakket ingefær
1 tsk. krydderiblanding af fennikelfrø, spidskommen og sennepsfrø
4 spsk. Dansukker Rørsukker
1 spsk. olivenolie
1 fed hakket hvidløg
1/2 tsk. salt


Opvarm olien på en pande. Når den er varm, kommes chili, ingefær, krydderiblanding og hvidløg på panden. Rør rundt i nogle få sekunder, og tilsæt tomater samt sukker.

Retten koger ved svag varme uden låg i ca. 15 minutter, til saften fra tomaterne er næsten væk, og massen har en tyk konsistens. Tilsæt fignerne, og lad retten simre yderligere 5 minutter.

Serveres varm eller kold. Hvis der bruges tørrede figner, skal disse tilsættes samtidig med tomaterne.

Abrikoschutney
Abrikoschutney

Ingredienser

8 friske eller konserverede abrikoser
2 skalotteløg
1/2 dl Dansukker Lys Sirup
1/2 dl hvidvinseddike
salt og peber


Skær abrikoserne i tern. Pil løget, og skær det i skiver. Bland alle ingredienserne i kasserolle, og kog dem i ca. 7 minutter.

Spørgsmål og svar

Syltetøjet stivner ikke. Hvad gør jeg?

Det kan skyldes, at bærrene/frugten indeholdt for lidt pektin, eller at sukkermængden ikke har været tilstrækkelig. Lad syltetøjet koge ved stærk varme i et par minutter for at koge lidt af væsken bort, eller giv syltetøjet et opkog under tilsætning af Melatin (et pektinpulver, som sælges i små poser i almindelige supermarkeder) følge anvisningerne på emballagen.

Syltetøjet er for tykt. Hvad gør jeg?

Hvis syltetøjet er for tykt, kan man koge det op igen med lidt vand.

Der opstår klumper i syltetøjet. Hvad gør jeg?

Hvis der opstår små geléagtige klumper i syltetøjet, skyldes det, at bærrene har haft et højt pektinindhold. Sammen med pektinet i syltesukkeret har det givet lidt for meget pektin. Prøv at koge syltetøjet igen med tilsætning af lidt saft eller vand. Lad blandingen koge op og simre i 1-2 minutter, så klumperne kan blive opløst.

Hvordan får jeg den rette konsistens på mit syltetøj?

For at være sikker på at syltetøjet har den rette konsistens kan du bruge følgende tip: Sæt en tallerken i køleskabet når du begynder at koge syltetøj. Når syltetøjet er færdigt lægger du lidt syltetøj på den kolde tallerken og sætter den i køleskabet. Syltetøjet vil hurtig køle af, så kan du vurdere konsistensen ved at trække en ske igennem. Har syltetøjet den rette konsistens hældes den på glas, som lukkes tæt.

Hvorfor flyder frugten ovenpå?

Det kan skyldes for kort kogetid. Frugten/bærrene indeholder en del luft, som skal koges væk.
Hvad gør man? - Lad det varme syltetøj stå i gryden i 15 minutter for at køle af. Rør rundt engang imellem, således at bærrene/frugten fordeler sig jævnt. Du kan også vende syltetøjsglasset engang imellem, mens syltetøjet stivner.

Hvorfor gærer saften/syltetøjet?

Det kan skyldes for lidt sukker, at det opbevares for varmt, eller at den kogte masse indeholdt dårlige frugtstykker eller bær. Frugt og bær skal altid renses omhyggeligt. Et enkelt dårligt bær kan ødelægge hele portionen. Glas og flasker, der ikke er vasket ordentligt af, kan også være årsagen. Utilstrækkelig afskumning kan også forårsage gæring. Giv saften/syltetøjet et opkog i et par minutter med 1-2 dl sukker pr. liter. Skum omhyggeligt, og hæld saften/syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas eller flasker. Fyld helt op til kanten, og sæt låg på med det samme.

Hvorfor mugner saften/syltetøjet?

Det kan skyldes for lille sukkermængde, dårlige bær eller dårlig rensning af bærrene. Ikke tilstrækkeligt rengjorte glas eller varm og fugtig opbevaring kan også være en årsag. Når marmeladen eller syltetøjet er færdigt, er det vigtigt at fylde det på glas hurtigt og at fylde glassene helt op til kanten. Kassér altid mugne produkter. Brug dem aldrig, da visse mugtyper kan danne giftige stoffer.

Hvorfor er saften blevet geléagtig?

Bærrene har ikke været modne nok til saftkogning. Der har været for meget pektin i dem. Stil flaskerne i varmt vand, til saften opløses. Giv derefter saften et opkog med 3-4 dl vand pr. liter saft, og tilsæt 1 knsp. konserveringsmiddel pr. liter saft.

Hvordan laver man gelé med Syltesukker?

Det anbefaler vi ikke, da vi ikke kan garantere et godt resultat. I stedet for gelé risikerer man at få en sej, grynet creme, fordi syren i bærrene påvirker pektinet.

Gele med almindeligt sukker

Brug 1 kg sukker til 1 liter råsaft, og lad det koge i 10-15 minutter. Lav derefter en geléprøve ved at komme en teskefuld af massen på en kold tallerken, som sættes til afkøling i køleskabet.

Hvorfor stivner geléen ikke?

Det kan skyldes for kort kogetid, for lidt sukker eller overmodne bær.
Hvad gør man? - Bland 1 tsk. Pektinpulver (Melatin) med 1 spsk. sukker, og lad det simre i et par minutter. Hvis det stadig ikke stivner, kan du spæde til med vand og lave saft i stedet.

Kan man lave æblemos med Syltesukker?

Nej, det bliver i givet fald ikke til æblemos – snarere meget tyk marmelade. Til æblemos er det bedre at bruge almindeligt sukker.

Kan man bruge Syltesukker til rårørt syltetøj?

Nej, syltesukkeret skal koge i mindst 2 minutter, før pektinet opløses i syltetøjet.

Opskriften siger, at jeg skal blande bær og sukker og lade det stå natten over. Kan man også gøre det med Syltesukker?

Ja, Syltesukker er velegnet til de fleste syltetøjsopskrifter, hvor der står, at du skal bruge almindeligt sukker.

Opskriften siger, at jeg skal koge bær og vand i et antal minutter, inden jeg tilsætter sukker. Skal jeg også gøre det med Syltesukker?

Ja, der er ingen forskel på almindeligt sukker og Syltesukker i denne forbindelse.

Kan Syltesukker fortsat anvendes, efter at holdbarhedsdatoen (bedst før) er overskredet?

Det afhænger af, hvor gammelt Syltesukkeret er. Op til et år efter udløbsdatoen er i orden, men er sukkeret ældre, kan vi ikke garantere, at konserveringsmidlet stadig er virksomt, og syltetøjet bør derfor opbevares i køleskab eller fryser. Pektinet kan også forringes med tiden, og det kan påvirke syltetøjets konsistens.

Hvad betyder tabellen på posen med Syltesukker?

Man skal ganske enkelt læse fra venstre mod højre. Første kolonne gælder normalt sødet syltetøj, næste kolonne syltetøj med begrænset mængde sukker, og kolonnen længst til højre indeholder en opskrift på citrusmarmelade.

Hvad skyldes de brune pletter i Syltesukkeret?

De kan opstå, hvis Syltesukkeret har stået i spisekammeret igennem længere tid. Pletterne opstår, fordi citronsyren reagerer med sukkeret, og det er ikke noget at bekymre sig om. Syltesukkerets andre egenskaber påvirkes ikke, og farven forsvinder i det færdige syltetøj.

Opbevaring

Syltetøj, der er fremstillet med vores Syltesukker, kan opbevares ved normal stuetemperatur og har da en holdbarhed på mindst et år. Syltetøjets farve og smag bliver dog bedst, hvis det opbevares mørkt og køligt. Syltetøj uden tilsat konserveringsmiddel samt rårørt syltetøj bør fryses.

Hygiejnen

Hygiejnen er vigtig for holdbarheden. Både glas og låg skal vaskes omhyggeligt. Fyld helt op til kanten af glasset, og sæt låg på med det samme. Skum også syltetøjet grundigt af, inden det hældes på glas. Alle de mikroorganismer, der får syltetøjet til at mugne, findes nemlig i luften og skummet. Forsøg også at finde bær og frugt af ensartet og høj kvalitet. Et enkelt dårligt bær kan ødelægge holdbarheden af alt dit syltetøj.

Se vores film

Så nemt laver du syltetøj!

Så let kan du lave dit eget syltetøj med Dansukkers Syltesukker.

Den rette konsistens på syltetøjet!

Her viser vi nogle enkle kneb til at få det hjemmelavede syltetøj til at lykkes.

Saft og syltetøj af samme bær!

Her viser vi, hvordan du på en smart måde kan lave saft og syltetøj af den samme portion bær.

Nye smagsgivere til syltetøj

Sukker er en smagsgiver og smagsforstærker, som er overraskende, vigtig og fuld af nuancer. Prøv nogle af vores øvrige sukkerprodukter sammen med dine yndlingssmage.

Havtorn, ingefær og mørk muscovado­syltetøj
Havtorn, ingefær og mørk muscovado­syltetøj

Ingredienser

500 g havtorn
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
2 tsk. revet ingefær
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 tsk. vaniljesukker

Tips! Hvis man ikke vil have kernerne med, kan bærrene koges og sies, inden sukkeret tilsættes.


Skyl og rens bærrene.

Bland bær og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Jordbær og kakaonibssyltetøj
Jordbær og kakaonibssyltetøj

Ingredienser

500 g jordbær
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 spsk. kakaonibs (kan erstattes med 50 g hakket mørk chokolade)


Skyl og rens bærrene.

Bland bær og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Rabarber, vanilje og Timut-pebersyltetøj
Rabarber, vanilje og Timut-pebersyltetøj

Syltetøj med rabarber, vanilje og timutpeber

Ingredienser

500 g rabarber
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
1 vaniljestang
1 tsk. vaniljesukker
1 dl vand
Et par korn knust Timut-peber (kan erstattes med Sichuan-peber eller rosépeber)


Skyl rabarberne, og skær dem i skiver.

Bland rabarber og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Krydret blomme­syltetøj
Krydret blomme­syltetøj

Ingredienser

500 g blommer, udkernede
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
2 store kanelstænger
1 tsk. stødt kardemomme
Saft og skal af 1 citron


Skyl og rens frugterne.

Bland blommer og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Pærer og vanilje­syltetøj
Pærer og vanilje­syltetøj

Ingredienser

500 g pærer, skrællede og skåret i mindre stykker
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
1 vaniljestang
2 tsk. vaniljesukker


Bland pærer og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Hindbærmarmelade
Hindbærmarmelade

Ingredienser

500 g hindbær
250 g Dansukker Syltesukker (ca 3 dl)
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadorørsukker
2 tsk. vaniljesukker
2 stjerneanis
1 stilk timian


Skyl og rens bærrene.

Bland bær og sukker i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det koge i 3-10 minutter afhængigt af, hvilken konsistens du ønsker.

Skum omhyggeligt, og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares køligt.

Automat til mærkater



Du kan finde mere inspiration på www.dansukker.dk


Dansukker

Forbrugerkontakt
Tlf. 32 66 27 50
Telefontid: kl. 9-12 (hverdage)
forbrugerkontakt@dansukker.dk